10 små bommerter, som ændrede historiens gang

En glemt nøgle, en fødselsdagsfest for konen og en sproglig misforståelse. Flere gange har små – og umiddelbart ligegyldige – fejltagelser ændret historiens gang.

Publiceret 20.10.15

Af Emrah Sütcü

1. Manglende nøgle sænkede Titanic

Umiddelbart inden Titanics første sejlads i april 1912 besluttede arrangørerne af krydstogtet at udskifte skibets 2. styrmand ud med en mere erfaren kollega. Uheldigvis fik den gamle styrmand ikke afleveret nøglerne til skabet, hvor skibets kikkerter lå.
Få dage efter afgang sejlede Titanic ind i et isbjerg og sank til havets bund. Skibets udkigsmand overlevede og insisterede til sin dødsdag på, at han ville have opdaget isbjerget, hvis han havde haft en kikkert.

2. Forkert oversættelse fik Japan bombet

De allierede forfattede i 1945 Potsdam-deklarationen, som udstak betingelserne for Japans kapitulation som afslutning på 2. verdenskrig. Da den japanske premierminister Kantarō Suzuki blev fremlagt betingelserne, brugte han ordet “mokusatsu” i sit svar.
I denne sammenhæng angiver ordet, at han havde noteret sig de allierede udspil og ville tænke over det.
Ordet kan dog også betyde “at ignorere foragtfuldt” – og det var netop denne oversættelse, som USA's præsident Harry Truman fik overdraget.
10 dage senere smed amerikanerne en atombombe over Hiroshima.

3. Stok dræbte halvdelen af Hannibals tropper

I år 218 f.Kr. var den kartagiske hær på vej til at krydse Alperne for at invadere det romerske Italien. De 40.000 soldaterne var ikke trygge ved at skulle krydse de enorme bjerge og frygtede især sneskred.
For at overbevise sine tropper om, at de ikke skulle frygte laviner, hamrede hærføreren Hannibal sin vandrestav hårdt ned i jorden.
Kort efter hørtes en rumlen, og sneen og is væltede ned over kartagerne. Uheldigvis for Hannibals udløste hans lille stunt netop en lavine, som dræbte 18.000 soldater og 2.000 heste.

4. Tidsforskel reddede Castro

I 1961 iværksatte USA en plan, som skulle vride Cuba ud af hænderne på Fidel Castro. Ifølge planen skulle en styrke bestående af eksilcubanere – trænet af CIA – invadere Cuba fra landjorden, mens amerikanske bombefly ville sikre luftstøtte.
Men da eksilcubanerne gik i land ved Svinebugten og blev angrebet af Castros styrker, var luftstøtten ingen steder at se: Amerikanerne havde ikke taget højde for tidsforskellen, og invasionen var derfor indledt en time tidligere, end de havde regnet med.

5. Fødselsdagsfest gav de allierede fodfæste

Den tyske general Erwin Rommel havde i 1944 til ansvar at forsvare det tysk-besatte Europa mod en allieret invasion. Selv om rygterne svirrede om en forestående invasion valgte Rommel at holde weekendfri i begyndelsen af juni 1944 og fejre sin kones fødselsdag.
Netop mens generalen var borte, gik de allierede invasionsstyrker i land i Normandiet og indledte krigens sidste fase. Og mens de allierede fór frem, var den øverstbefalende for det tyske forsvar i gang med at fejre konen.

6. Trykfejl gjorde hor til en pligt

En simpel trykfejl fik store konsekvenser i 1631, hvor de to trykkere Robert Barker og Martin Lucas fik til opgave at printe den officielle engelske oversættelse af Biblen. Ved en fejl kom trykkerne til at udelade ordet “ikke” fra et af buddene, så læserne pludselig fik kirkens velsignelse til at begå hor.
Da kong Karl 1. af England opdagede fejlen idømte han de to trykkere en bøde på et års indtægter og fratog dem deres tilladelse til at trykke. Alle de trykte Bibler blev efterfølgende brændt.

7. Talefejl væltede Berlinmuren

I 1989 holdt den østtyske Günter Schabowski et pressemøde, hvor han informerede pressen om nogle ændringer i rejsereglerne mellem Øst- og Vesttyskland. Politikeren formulerede sig en smule vagt og kluntet, og de tilstedeværende journalister forstod hans ord som, at alle forbud mod at krydse Berlinmuren nu ville blive fjernet.
En journalist spurgte om, hvornår de nye bestemmelser ville træde i kraft, og Schabowski svarede “Omgående”.
Kort efter strømmede titusinder af tyskerne til grænseovergangen, hvor grænsevagterne af frygt for optøjer tillod fri passage. Murens fald var en realitet.

8. En åben port dødsdømte Konstantinopel

I 1453 angreb 200.000 osmanniske krigere Det byzantiske riges hovedstad Konstantinopel, hvis tykke bymure havde modstået fjendtlige angreb i over 1.000 år. Trods to måneders belejring holdt Konstantinopel stadig stand – indtil en osmannisk soldat opdagede, at en af byens porte ikke var låst. Kort efter strømmede fjendtlige tropper ind i byen, og byens forsvar kollapsede.

9. Løs møtrik sænkede Sovjets Måne-drømme

Sovjetunionen og USA lå i 1960'erne i et tæt kapløb om at sende det første menneske til Månen. Russernes trumfkort var løfteraketten Nositel-1, som i sommeren 1969 blev sendt på sin anden prøveflyvning. 20 sekunder inde i forsøget blev en løs møtrik suget ind i brændstofspumpen, og dermed endte Nositel-1 – og Sovjets drøm om at sende den første mand til Månen – som en af de største menneskeskabte eksplosioner i historien.

10. Misforståelse skabte liv på Mars

Den italienske astronom Giovanni Schiaparelli beskrev i 1877 Mars' landskab og brugte det italienske ord “canali” om de dybe render i planetens overflade. I 1895 udgav den amerikanske amatørastronom Percival Lowell en bog, hvor han argumenterede for, at Mars var beboet. Argumentet var bl.a. Schiaparellis “canali”, som Lowell havde oversat til “kanaler” – som pr. definition er menneskeskabte.
Lowell spekulationer blev så populære, at de gav fodfæste til idéen om marsmænd.

BONUS: Tastefejl gjorde spinat til supermad

En tysk kemiker udregnede i 1870 jernindholdet i forskellige grøntsager. Da han nedfældede sine resultater placerede han sit komma forkert, så spinat pludselig indeholdt 35 mg jern pr. 100 g i stedet for 3,5 mg.
Selvom forskere gentagne gange har forsøgt at rette fejlen, har idéen om, at spinat skulle være ekstraordinært sund, hængt ved.