Sådan afspejler 11 nationalsange historien

2. Danmark – hylder historie og natur

Kong Christian stod ved højen mast blev skrevet til stykket Fiskerne, som havde premiere i København på Christian 7.s fødselsdag i 1780, men sangteksten handler om en tidligere konge – Christian 4.

Teksten skildrer en situation i slaget på Kolberger Heide, hvor kongen blev ramt under kampen mod den svenske flåde. Han faldt om, og man troede, at han var død, men han rejste sig igen.

Kongesangen, som den også hedder, blev samme år antaget som nationalsang og er dermed en af verdens ældste.

Video: Hør 'Kong Christian stod ved højen mast'

I 1835 antog Danmark Der er et yndigt land som nationalsang nr. to (udover Danmark er det kun New Zealand, der har to).

Adam Oehlenschlägers tekst hylder den danske natur og befolkning.

I dag anvendes Der er et yndigt land bl.a. i sportssammenhæng, mens der sædvanligvis synges om kong Christian ved kongelige og militære højtideligheder, men det er ikke helt entydigt.

Video: Hør 'Der er et yndigt land'

3. Sverige – handler om Norden

Da Rickard Dybeck i 1844 skrev teksten til Sveriges nationalsang, var han stærkt påvirket af tidens skandinavistiske stemning og kaldte sit værk Sang til Norden.

I originalteksten nævnes Sverige slet ikke, og selvom den blev opfattet som en patriotisk sang af svenskere, stillede man længe spørgsmålstegn ved den.

I 1899 afholdt man en konkurrence for at finde en ny nationalsang. Et af bidragene var Verner von Heidenstams Sverige, men ingen vinder blev kåret og Du gamla, du fria – som Dybecks sang med tiden skiftede navn til – forblev uofficiel nationalsang.

Nationalistiske grupper har lanceret nye vers, som hylder svensk historie, men de har ikke rigtig slået igennem.

Video: Hør 'Du gamla, du fria'

4. Finland – svensk nederlag og finsk frihed

Oprindeligt udgjorde teksten til den finske nationalsang Vort land (Maamme) prologen i J.L. Runebergs digtværk Fänrik Ståls sägner.

Runebergs romantiske epos, som handler om, hvordan Sverige mistede Finland til Rusland 1809, var populært i hele Norden.

Finland nævnes ikke i den svenske originaltekst, men kom til i den finske oversættelse af Julius Krohn, som kom i 1867.

Efter Finlands selvstændighed i 1917 blev sangen etableret som landets nationalsang.

Melodien til Vort land, som i store træk minder om den tyske drikkevise Papst und Sultan, anvendes i øvrigt også til Estlands nationalsang Mu isamaa, mu õnn ja rõõm ("Mit fædreland, min lykke og glæde").

Video: Hør 'Vort land'

5. Holland – Nidvise som kampsang

Melodien til den hollandske nationalsang var oprindeligt en anti-protestantisk sang, som blev afsunget for at håne en mislykket belejring under en af tidens mange religionskrige i den protestantisk dominerede region.

I 1500-tallet var hovedparten af datidens Nederlande kontrolleret af det katolske Spanien. Samtidig var regionen, især takket være søfarten, blevet et af Europas vigtigste handelscentre.

Der var altså både religiøse og økonomiske motiver for befolkningen til at gøre oprør.

Sangen opstod i begyndelsen af Den Nederlandske Frihedskrig, som brød ud i 1568. Da tilpassede Adriaenus Valerius den nævnte nidvises melodi til en nyskrevet, nationalistisk tekst.

Det er uvist, hvem der har skrevet teksten. Den første strofe fortæller om Vilhelm 1. af Oranje, som ledede oprøret.

Teksten er skrevet med den synsvinkel, at det er Vilhelm selv, som lover med Guds hjælp at drive de usle tyranner bort.

Video: Hør 'Wilhelmus van Nassouwe'

6. Frankrig – revolution blev folkets melodi

Den franske national-sang, som blev komponeret under det revolutionære Frankrigs krig mod Østrig af officeren de Lisle 1792, hed først Chant de guerre pour l'Armée du Rhin (Rhinhærens krigssang).

Den blev kendt som La Marseillaise, fordi den blev sunget i Paris af soldater fra Marseille. I teksten opfordres Frankrigs sønner til at trække hævnens sværd i kamp for friheden.

Marseillaisen mistede sin status som nationalsang under Napoleons tid ved magten, men forblev populær både blandt franskmænd og internationalt som en revolutionær kampsang.

Under Pariserkommunen 1871 blev den igen anvendt som slagsang, men på trods af, at oprøret blev knust af militæret, fik Marseillaisen alligevel status som officiel nationalsang i 1879.

Video: Hør 'La Marseillaise'

7. Norge – sunget under besættelsen

Sangen blev første gang sunget ved den norske grundlovs 50-årsjubilæum 17. maj 1864. Den senere nobelprismodtagende forfatter Bjørnstjerne Bjørnsons tekst var blevet sat i musik af hans fætter Rikard Nordraak.

I en tidligere version havde Bjørnson faktisk et vers med, som hyldede den svenske unionskonge, men da denne svigtede sit løfte om at støtte Danmark i krigen mod Preussen samme år, strøg han resolut verset.

I resten af 1800-tallet anvendtes sangen parallelt med den noget ældre Sønner av Norge, men fra 1900-tallets begyndelse har den fungeret som nordmændenes nationalsang.

Da Norge blev besat af tyskerne 1940, blev det en modstandshandling at synge nationalsangen, selvom også Vidkun Quislings Nasjonal Samling, som samarbejdede med nazisterne, forsøgte at lægge beslag på den.

Senere blev sangen forbudt af besættelsesmagten, hvilket kun gjorde den endnu mere populær efter befrielsen 1945.

I dag synges oftest kun de mindst krigeriske første og to sidste vers.

Video: Hør 'Ja, vi elsker dette landet'

8. Tyskland – kun tredje vers er stuerent

Melodien til den tyske nationalsang blev komponeret af Joseph Haydn til den tysk--romerske kejser Frans 2.s fødselsdag i 1797.

1841, da nationalismen begyndte at vokse sig stærk i den splittede tysk-talende region, skrev digteren August Heinrich Hoffmann von Fallers-leben en tekst, som formidlede visionen om et forenet Tyskland.

I den version blev den kendt som Deutschlandslied eller, efter de ind-ledende ord: ”Deutschland, Deutschland über alles.”

I 1922 fik sangen status som tysk nationalsang, og den blev fortsat spillet under nazi-æraen, også selvom kun det første vers blev sunget dengang, hvorefter man gik over i den nazistiske kampsang Horst Wessel Lied.

Efter krigen blev nationalsangen forbudt, da den blev opfattet som et nazistisk symbol, men i 1952 bestemte forbundskansler Konrad Adenauer, at det tredje vers, som begynder med ordene ”Einigkeit und Recht und Freiheit” (enighed, ret og frihed) skulle anvendes som nationalsang i Vesttyskland.

Frem til Tysklands forening i 1991 havde Østtyskland deres egen nationalsang, men i dag er Deutshlandslieds tredje vers alle tyskeres nationalsang.

Video: Hør 'Deutschlandslied'

9. Rusland – ny tekst efter Stalins død

Under 2. ver-denskrig gav Stalin Sergej Mikhalkov til opgave at skrive en tekst til Aleksander Aleksandrovs melodi.

I 1970 skrev Mikhalkov en ny tekst, som ikke nævnte Stalin, og den blev indført i 1977.

Under Jeltsin brugte man en anden sang, men da Putin overtog magten, lod han den 87-årige Mikhalkov skrive en tredje, mere nationalistisk tekst.

Video: Hør Den russiske føderations hymne

10. Kina – forbudt under Kulturrevolutionen

Sangen blev skrevet under krigen mod Japan og blev antaget som nationalsang i forbindelse med den kommunistiske magtovertagelse i 1949.

Under Kulturrevolutionen mistede den sin status, da tekstforfatteren Tien Han blev fordømt for et stykke, han havde skrevet.

Efter Maos død blev De frivilliges march nationalsang igen, men med nogle Mao-hyldende strofer tilsat.

Video: Hør 'De frivilliges march'

11. Sydafrika – to sange i én på fem sprog

Efter at Mandela blev frigivet og siden præsident, skabte man en ny nationalsang ved at skrive to gamle, kampsalmen Nkosi Sikeleli Africa og de hvides Die Stem van Suid-Afrika, sammen til én.

Nationalsangen synges på landets fem største sprog – xhosa (linje 1–2), zulu (3–4), sesotho (5–8), afrikaans (9–12) og engelsk (13–16).

Video: Hør 'National Anthem of South Africa'