7 kryptiske budskaber udfordrede geniale kodebrydere
Breve fra en seriemorder, en upassende kærlighedserklæring og identiteten på en død mand. De fleste kodede beskeder bliver knækket før eller siden, men en håndfuld kryptiske budskaber har bevaret deres hemmelighed i århundreder – trods geniale kodebryderes møjsommelige arbejde.
Historien rummer et væld af geniale kodebrydere - fx. forsøgte boghandlerenVoynich i mange år at afsløre hemmeligheden bag et meget besynderligt manuskript, der senere blev kendt som Voynich-manuskriptet.
1. Lille lerskive splitter eksperterne
Festos-skiven Fundet: 1908 Indeholder: Et ukendt alfabet?
Den italienske arkæolog Luigi Pernier var i 1908 i fuld gang med en udgravning ved den mægtige oldtidsby Festós på Kreta. Under blotlæggelsen af ruinbyens palads stødte Pernier på en genstand, som har holdt kodebrydere beskæftiget lige siden: en lille terrakottaskive med en diameter på blot 15 cm, som på begge sider har fået påstemplet 241 symboler.
Tegnene har vist sig at være umulige at tyde, bl.a. fordi arkæologerne aldrig har fundet andre genstande med de samme typer tegn. Af samme grund kan forskerne ikke anvende en af deres mest succesrige metoder, frekvensanalysen, hvor de ved at tælle forekomsten af et bestemt tegn kan analysere sig frem til dets betydning.
Forskerne har dog identificeret enkelte af tegnene som dyr eller redskaber, men skivens praktiske funktion er stadig stærkt omdiskuteret blandt arkæologer og historikere.
Nogle mener, at Festós-skiven er en form for alfabet eller symbol-oversigt. Andre er overbeviste om, at den er et svindelnummer fra Perniers hånd.
Skiven er dateret til ca. 1700 f.Kr. og stammer dermed fra den minoiske kulturs bronzealder – en periode kendetegnet af tekniske og kulturelle fremskridt. Skiven er i dag udstillet på et arkæologisk museum på Kreta.
De arkæologiske udgravninger i Festos har bl.a. afsløret et stort palads. Ifølge nogle sprogforskere kan tegnene på Festos-skiven være i familie med skrift-sproget Linear A, som også blev brugt på Kreta.
2. Munke solgte mystisk manuskript
Voynich- manuskriptet Fundet: 1600-tallet Indeholder: Ny videnskabelig indsigt?
I 1912 købte boghandleren Wilfrid Voynich et besynderligt manuskript af nogle italienske munke. Bogen var skrevet med en uforståelig skrift og indeholdt en lang række tegninger, som forestiller bl.a. planter og himmellegemer.
Erfarne kodebrydere fra 1. og 2. verdenskrig har forsøgt at knække manuskriptet, ligesom de ansatte hos National Security Agency (NSA) – en amerikansk efterretningstjeneste med speciale i kodebrydning – i årtier har svedt over de uforståelige sider.
Manuskriptets oprindelse er ukendt, men det eksisterede efter alt at dømme allerede i 1600-tallet. Da Voynich købte bogen, var den nemlig vedhæftet et gammelt brev, som forklarede, at manuskriptet var blevet solgt til den tyske kejser Rudolf 2. (1552-1612).
Voynich selv mente, at bogen var skrevet i 1200-tallet af en engelsk munk. En kulstof 14-analyse fra 2009 fastslog, at pergamentet i bogen var fremstillet i 1400-tallet. En anden analyse viser, at blækket og farverne også stammer fra denne periode.
Den kodede tekst ligner ikke et kendt skriftsprog. Ifølge nogle eksperter tyder analyser af bogstavernes frekvens og placering imidlertid på, at bogen indeholder en meningsfuld tekst på et europæisk sprog.
3. Blodtørstig seriemorder ville afsløre sit navn
Zodiac-brevene Fundet: 1969 Indeholder: Navnet på morderen?
August 1969 modtog tre avisredaktioner i Californien et brev fra en person, som indrømmede at stå bag tre nylige, brutale mord. Hvert brev var vedlagt en tredjedel af et langt kodeskrift, som ifølge brevskriveren ville afsløre hans navn, hvis koden blev knækket.
Det krypterede budskab blev hurtigt oversat – uden dog at afsløre et navn. Imens fortsatte de blodige forbrydelser og de mystiske brevskriverier. Brevene indeholdt nu bl.a. stumper af en blodig skjorte, som et af ofrene havde båret.
I november 1969 sendte morderen en 340 karakterer lang kode, som det aldrig er lykkedes at tyde. Og i april 1970 fik pressen tilsendt endnu et brev, som begyndte med “Mit navn er” fulgt af en 13 tegn lang kode. Brevet rummede også en teknisk tegning af en bombe, som morderen truede med at bruge mod en skolebus.
Morderens identitet er fortsat ukendt, men både amerikanske myndigheder, presse og privatpersoner arbejder fortsat med at udpege den rette morder.
Morderen påstod at have dræbt 37 mennesker, men politiet har kun bekræftet de syv.
4. 448 sider, som ingen forstår
Rohonc-kodekset Fundet: 1700-tallet Indeholder: Ukendt
På et bibliotek i Budapest står en tyk bog skrevet med et ukendt alfabet. Ifølge eksperter er bogens papir fremstillet i Venedig i 1500-tallet, men historikerne har først fundet klare beviser for bogens eksistens i 1840’erne.
Tegningerne viser bl.a. kors, halvmåner og symboler som sol og svastika.
5. Darwin ville knække mystisk tekst
Shugborough-monumentet Fundet: Midt i 1700-tallet Indeholder: Vejen til Den Hellige Gral?
Nær godset Shugborough Hall i Midtengland er en kort kode hugget ind i soklen under et relief. “O.U.O.S.V.A.V.V” lyder teksten.
I dag kan ingen huske, hvem indskriptionens skaber er, eller om den er en kommentar til relieffet – som forestiller flere personer, der peger på en grav.
Siden 1700-tallet har folk som naturforskeren Charles Darwin og forfatteren Charles Dickens forgæves forsøgt at knække koden. Koden blev dog først et tilløbsstykke, da stedet blev nævnt i bogen “The Holy Blood and the Holy Grail” fra 1982.
Bogen hævder, at monumentet viser vej til Den Hellige Gral. Andre argumenterer for, at kodeskriften blot er en besked mellem to elskende – altså en art graffiti fra 1700-tallet.
6. Lig tog hemmelighed med i graven
Somerton-mysteriet Fundet: 1948 Indeholder: Ligets identitet og dødsårsag?
Omkring kl. 06.30 den 1. december 1948 fandt forbipasserende liget af en mand i en australsk forstad. Retsmedicineren beskrev manden som en 45-årig, rødhåret brite med “en krop som en balletdanser”. Han var ikke død af naturlige årsager, men var blevet forgiftet, fastslog retsmedicineren.
Manden havde ingen dokumenter på sig, og alle mærker i hans tøj var klippet af. Nærmere undersøgelser afslørede et lille stykke papir i en skjult lomme. På lappen var trykt ordene “Tamam Shud”, som viste sig at stamme fra en persisk digtsamling fra omkring år 1100.
Et eksemplar af bogen blev kort efter fundet i en bil i et nærliggende kvarter. Bogen manglede netop den snip papir, som lå i den døde mands lomme. På den sidste side i bogen var nedkradset en kodet tekst, som ingen hidtil har kunnet tyde.
Teorierne om det mystiske lig og den efterladte kode har floreret livligt siden 1948 og været genstand for flere undersøgelser. Én af teorierne er, at manden var en britisk spion, som blev forgiftet af fjendtlige agenter.
En anden udbredt teori lyder, at et ulykkeligt kærlighedsforhold var årsagen til mandens død. Hans identitet forbliver et mysterium.
Eksperter mener, at en kodet besked måske kan afsløre identiteten på en død mand.
7. Upassende besked blev skjult
Dorabella-brevet Fundet: 1897 Indeholder: En kærlighedserklæring?
Den britiske komponist Edward Elgar var en flittig kodeskriver. Men selv om kodeentusiaster har afsløret indholdet i de fleste af hans kodede breve, volder det såkaldte Dorabella-brev fra 1897 stadig store kvaler.
Brevet er skrevet til den unge præstedatter Dora Penny, efter at den 20 år ældre komponist sammen med sin hustru havde besøgt hendes fædrenehjem.
Brevet består blot af 87 tegn, og teksten benytter sig af 24 forskellige symboler. Dora Penny har fortalt, at hun aldrig selv fik tydet brevets indhold, som kom til offentlighedens kendskab, da hun i 1937 udgav en bog om den berømte komponist.
Så sent som i 2007 udskrev The Elgar Society – en forening, der skal udbrede kendskabet til komponisten, en konkurrence for at få brevet tydet. Resultatet var frugtesløst, men nye bud kommer stadig til. Senest har en canadisk analytiker foreslået, at budskabet lyder:
“Hvorfor er jeg så trist, Bella? Jeg falmer, som vi ser roser gøre. E.E. (Edward Elgar, red.) er så evigt glad for dig, Dora. Jeg ved, at jeg skriver til dig i kærlighed. I dyb hengivenhed”.