Alle tiders underholdning: Fra gladiatorkampe til cirkusklovne

Antikkens Rom: Masserne blev underholdt med drabeligt totalteater

Søslag med krigsskibe i fuld størrelse og tusinder af soldater blev af antikkens romere betragtet som underholdning af høj kvalitet. Skibene mødtes i kunstige bassiner, fx i Colosseum.

Bassinerne levnede ikke plads til egentlig sejlads. Skibene blev i stedet bugseret op på siden af hinanden, hvorefter mændene, som spillede soldater, mødtes i nærkamp. 

De optrædende var alle dødsdømte eller krigsfanger, og deres chancer for at overleve var mindre end i en gladiatorkamp.

Alle borgere havde adgang til Colosseum, men da billetterne ikke var til salg, men kun kunne fås gennem kontakter, tilhørte de fleste tilskuere de højere lag. 

Besøgende fik plads efter rang. De fine sad forrest, og de fattige og kvinderne bagerst. Slaver havde ikke adgang til Colosseum. 

Middelalderen: Narren sikrede den gode stemning

Narren var lidt af en tusindkunstner. Sang, akrobatik, jonglering, dans og trylletricks var alt sammen en del af den omrejsende entertainers repertoire.

Nogle narre fik fast ansættelse hos adel og hof. Ud over at underholde havde narren også en politisk rolle, fx ved at lette en anspændt situation med humor.

Narren blev af samme grund ofte sat til at overbringe kongen dårligt nyt.

Mange narre nød høj anseelse og fik store jordbesiddelser af de konger og stormænd, som de underholdt.

1800-tallet: Cirkus var en landeplage

Det første cirkus åbnede i 1768, da den engelske ridelærer Philip Astley holdt opvisning i en rund a­re­na for at skaffe elever.

I løbet af de føl­gen­de år udviklede forestillingen sig til også at omfatte linedansere, jong­lører, klovne og andre artister.

Fra midten af 1800-tallet blev omrejsende cirkusser med forestillinger i store telte almindelige.

Cirkus var især populært hos landbefolkningen, der nu ligesom folk i byerne fik adgang til morskab.