Antikkens Rom
Masserne blev underholdt med drabeligt totalteater
Søslag med krigsskibe i fuld størrelse og tusinder af soldater blev af antikkens romere betragtet som underholdning af høj kvalitet. Skibene mødtes i kunstige bassiner, fx i Colosseum.
Bassinerne levnede ikke plads til egentlig sejlads. Skibene blev i stedet bugseret op på siden af hinanden, hvorefter mændene, som spillede soldater, mødtes i nærkamp.
De optrædende var alle dødsdømte eller krigsfanger, og deres chancer for at overleve var mindre end i en gladiatorkamp.
Fordele og ulemper ved de romerske forestillinger
Forestilling viste kejserens formåen. Søslagene gav kejseren mulighed for at demonstrere både militær magt og opfindsomhed.
Udstyrsstykker var dyre for staten. Forestillingerne var de rene udstyrsstykker og dyre at gennemføre både i penge og menneskeliv.
Alle borgere havde adgang til Colosseum, men da billetterne ikke var til salg, men kun kunne fås gennem kontakter, tilhørte de fleste tilskuere de højere lag.
Besøgende fik plads efter rang. De fine sad forrest, og de fattige og kvinderne bagerst. Slaver havde ikke adgang til Colosseum.
Oplev et søslag i Colosseum:
Søslag var populær underholdning i det første århundredes Rom.
Tilskuerpladserne kunne rumme 50.000 mennesker. Tallet svarer til en sjettedel af Roms voksne, mandlige befolkning.
Skibe i fuld størrelse
Romerne brugte rigtige krigsskibe til forestillingen. Skibene var typisk 35 meter i længden og fem meter i bredden.
Nærkamp med sværd efterlod få overlevende. Kejseren kunne imidlertid godt benåde en medvirkende.
Middelalderen
Narren sikrede den gode stemning
Spraglet tøj gjorde middelalderens narre synlige i gadebilledet.
Narren var lidt af en tusindkunstner. Sang, akrobatik, jonglering, dans og trylletricks var alt sammen en del af den omrejsende entertainers repertoire.
Nogle narre fik fast ansættelse hos adel og hof. Ud over at underholde havde narren også en politisk rolle, fx ved at lette en anspændt situation med humor.
Narren blev af samme grund ofte sat til at overbringe kongen dårligt nyt.
Mange narre nød høj anseelse og fik store jordbesiddelser af de konger og stormænd, som de underholdt.
1800-tallet
Cirkus var en landeplage
Nogle telte rummede tusinder af tilskuere.
Det første cirkus åbnede i 1768, da den engelske ridelærer Philip Astley holdt opvisning i en rund arena for at skaffe elever.
I løbet af de følgende år udviklede forestillingen sig til også at omfatte linedansere, jonglører, klovne og andre artister.
Fra midten af 1800-tallet blev omrejsende cirkusser med forestillinger i store telte almindelige.
Cirkus var især populært hos landbefolkningen, der nu ligesom folk i byerne fik adgang til morskab.