Ulpiano Chea & Matthias Kabele Sting & Rama

Alle tiders underholdning: Fra gladiatorkampe til cirkusklovne

Tusindvis af soldater underholdt Roms masser med dødelige kampe, narren lettede anspændte politiske situationer i middelalderen, og i 1800-tallet var gøglere og jonglører underholdningens mestre.

Antikkens Rom

Masserne blev underholdt med drabeligt totalteater

Søslag med krigsskibe i fuld størrelse og tusinder af soldater blev af antikkens romere betragtet som underholdning af høj kvalitet. Skibene mødtes i kunstige bassiner, fx i Colosseum.

Bassinerne levnede ikke plads til egentlig sejlads. Skibene blev i stedet bugseret op på siden af hinanden, hvorefter mændene, som spillede soldater, mødtes i nærkamp.

De optrædende var alle dødsdømte eller krigsfanger, og deres chancer for at overleve var mindre end i en gladiatorkamp.

Fordele og ulemper ved de romerske forestillinger

©

Forestilling viste kejserens formåen. Søslagene gav kejseren mulighed for at demonstrere både militær magt og opfindsomhed.

Tommelfinger peger ned
©

Udstyrsstykker var dyre for staten. Forestillingerne var de rene udstyrsstykker og dyre at gennemføre både i penge og menneskeliv.

Alle borgere havde adgang til Colosseum, men da billetterne ikke var til salg, men kun kunne fås gennem kontakter, tilhørte de fleste tilskuere de højere lag.

Besøgende fik plads efter rang. De fine sad forrest, og de fattige og kvinderne bagerst. Slaver havde ikke adgang til Colosseum.

Oplev et søslag i Colosseum:

Søslag var populær underholdning i det første århundredes Rom.

Ulpiano Chea, Matthias Kabele Sting & Rama

Tilskuerpladserne kunne rumme 50.000 mennesker. Tallet svarer til en sjettedel af Roms voksne, mandlige befolkning.

Ulpiano Chea, Matthias Kabele Sting & Rama

Skibe i fuld størrelse

Romerne brugte rigtige krigsskibe til forestillingen. Skibene var typisk 35 meter i længden og fem meter i bredden.

Ulpiano Chea, Matthias Kabele Sting & Rama

Nærkamp med sværd efterlod få overlevende. Kejseren kunne imidlertid godt benåde en medvirkende.

Ulpiano Chea, Matthias Kabele Sting & Rama

Middelalderen

Narren sikrede den gode stemning

Spraglet tøj gjorde middelalderens narre synlige i gadebilledet.

© Schloss Friedenstein

Narren var lidt af en tusindkunstner. Sang, akrobatik, jonglering, dans og trylletricks var alt sammen en del af den omrejsende entertainers repertoire.

Nogle narre fik fast ansættelse hos adel og hof. Ud over at underholde havde narren også en politisk rolle, fx ved at lette en anspændt situation med humor.

Narren blev af samme grund ofte sat til at overbringe kongen dårligt nyt.

Mange narre nød høj anseelse og fik store jordbesiddelser af de konger og stormænd, som de underholdt.

1800-tallet

Cirkus var en landeplage

Nogle telte rummede tusinder af tilskuere.

© Shutterstock

Det første cirkus åbnede i 1768, da den engelske ridelærer Philip Astley holdt opvisning i en rund a­re­na for at skaffe elever.

I løbet af de føl­gen­de år udviklede forestillingen sig til også at omfatte linedansere, jong­lører, klovne og andre artister.

Fra midten af 1800-tallet blev omrejsende cirkusser med forestillinger i store telte almindelige.

Cirkus var især populært hos landbefolkningen, der nu ligesom folk i byerne fik adgang til morskab.

Historie går mørket i møde med et smil 😁

Den mørke tid er over os, men vi går til modangreb på slagregn og råkolde aftener med en række artikler om fortidens humor og underholdning.

▶︎ Få flere gamle grin her