De britiske arkæologer, der er en del af gruppen “Stonehenge Hidden Landscapes Project”, har gjort en opsigtsvækkende opdagelse.
Få kilometer fra Stonehenge (bygget ca. 2500 f.Kr.) fandt en engelsk arkæolog i 1810 et andet fortidsmonument fra stenalderen – Durrington Walls. Og nu har arkæologerne fundet 20 enorme huller, der omkranser fortidsmindet.
Gigantiske huller gemmer på hemmeligheder
Forskere i Storbritannien har fundet en cirkel af store huller, som omkranser en stenalderby.
Storby i stenalderen
Arkæologerne mener, at stenalderbyen Durrington Walls (ca. 2800-2100 f.Kr.) i en periode kan have været Nordeuropas største. Byen har haft op mod 1.000 huse og været hjem for ca. 4.000 indbyggere.
Hullerne er enorme
Hvert enkelt af de mindst 20 huller (røde prikker) er 10 m i diameter og 5 m dybe. Forskerne mener, at hullerne har haft en ceremoniel eller religiøs betydning.
Stonehenge ligger nær
Blot et par km fra de nyfundne kæmpehuller ligger Stonehenge. Det verdenskendte monument er væsentlig mindre end det enorme anlæg, som forskerne har lokaliseret omkring stenalderbyen Durrington Walls (2800-2100 f.Kr.).
Hullerne er 10 m i diameter og 5 m dybe. Knoglefragmenter fundet i dem afslører, at de blev gravet på samme tid, som Durrington Walls blev opført.
I stenalderen var Durrington Walls en af Nordeuropas største byer, og forskerne troede i første omgang, at der var tale om vandhuller gravet af de lokale for at skaffe vand til deres kvæg.
Men da det gik op for arkæologerne, at hullerne formede en cirkel på 2 km i diameter, med Durrington Walls i centrum, begyndte de at arbejde ud fra en ny tese.
Nu vurderer arkæologerne, at de store huller skal ses som en form for religiøs og ceremoniel markering.
Arkæologerne har udtaget en række jordprøver fra de ca. 4.500 år gamle huller.
“Hvis der var mange religiøse fester, både med og uden ofringer involveret, som foregik inde i Durrington, så repræsenterer denne cirkel måske grænsen for, hvor langt kvæget måtte bevæge sig foran præsterne”, foreslår Richard Bates, professor ved University of St Andrews i Skotland.
Bates og resten af holdet bag undersøgelsen pointerer dog, at de på ingen måde kan udelukke, at hullerne også samtidig kan have tjent som et opsamlingssted for vand.
Forskerne mangler også viden om, hvordan de lokale har vidst, hvor de skulle placere de enkelte huller for at skabe den cirkulære form.