5 mysterier, som holder arkæologerne vågne om natten
Ligger Atlantis et sted på havets bund? Og gemte nazisterne enorme mængder guld i et gammelt tog? Vi giver dig et overblik over de mest sagnomspundne fortidslevn, som arkæologer verden over stadig håber på at finde.
Den hellige gral er for mange det ultimative drømmefund.
1) Den hellige gral
Lige siden den franske poet Chrétien de Troyes i 1100-tallet skrev en såkaldt romance om den hellige gral, har det særlige bæger haft mytisk status i store dele af verden.
Fortællingerne om gralen varierer, men fælles for dem alle er, at gralen knytter sig til fortællingen om Jesu' korsfæstelse – på trods af, at gralen slet ikke nævnes i Bibelen.
Ifølge myten var gralen enten det bæger, som Jesus drak af ved den sidste nadver, eller et bæger, som opsamlede hans blod under henrettelsen.
Gralen tilskrives ofte magiske egenskaber og en helt uvurdelig værdi, og derfor har det i århundreder været det ultimative drømmefund for alle med en skattejæger i maven.
Desværre tyder meget på, at den hellige gral udelukkende er en myte.
2) Det hvide skib
Det hvide skib – også kendt som 1100-tallets Titanic – var et prestigeskib uden lige, da det sank i år 1120 i farvandet mellem England og Frankrig.
Om bord på skibet var ca. 300 personer – deriblandt en lang række adelssønner og den engelske prins og tronarving William Adelin, der var søn af den engelske konge Henry 1.
På sin sørejse gennem Den Engelske Kanal stødte skibet sandsynligvis på grund – muligvis en klippe – og da besætningsmedlemmerne ombord var godt berusede, udbrød der panik blandt dem.
Kun ganske få personer fik reddet sig i landet, og snart blev England kastet ud i en årelang borgerkrig som følge af deres druknede tronarving.
Forliset har siden skrevet sig ind i historien som et af de mest spektakulære forlis, og der er opstået et hav af konspirationsteorier om, hvad der egentlig skete.
Tilbage står, at vraget aldrig blev fundet. Men måske er det stadig muligt, at finde rester på havets bund?
Læs mere om skibskatastrofer her
3) Nazi-guld
Lige siden 2. verdenskrig sluttede har historikere og skattejægere forsøgt at få opsnuset nogle af de mange værdier, som nazisterne desperat gemte af vejen, da krigens afslutning nærmede sig.
Med jævne mellemrum dukker der stadig værdier op, som fx stjålen kunst, og mange skattejægere leder derfor fortsat efter den store gevinst.
Den seneste rigtig store nazi-skattejagt fandt sted i 2016.
Her erklærede to polske skattejægere, at de endelig havde sporet lokaliteten på et sagnomspundent tysk tog, som tyske topnazister eftersigende skulle have fyldt til randen med guld, ædelsten og malerier i krigens sidste tid - og efterfølgende gemt det i en underjordisk tunnel.
Turister, arkæologer, polske myndigheder og pressefolk fra alle dele af verden valfartede til den polske by Wałbrzych for at få et glimt af toget, da det endelig skulle findes.
Men som bekendt fandt skattejægerne aldrig toget, og i dag hersker der alvorlig tvivl om, hvorvidt det i virkeligheden bare er en myte.
4) El Dorado
Blandt de spanske erobrere, der i 1500-tallet nåede til Sydamerika opstod myten om El Dorado – et land med uanede mængder af guld og ædelsten.
Én af mytens ophavsmænd er formentlig spanieren Sebastián de Benalcázar. Han rejste i begyndelsen af 1500-tallet rundt i vore dages Colombia, og her har lokale formentlig fortalt ham om El Dorado.
Dengang var El Dorado bare ikke et rigt eventyrland, men derimod navnet på en tidligere lokal konge, der hvert år blev pudret med guldstøv og sejlet ud på en sø, hvor han dyppede sig i vandet og ofrede rige gaver til søen. Oprindeligt betyder El Dorado derfor også "den forgyldte".
Skikken har efterfølgende vist sig at være sand. Den tilhørte Muisca-folket, og søen var Laguna de Guatavita i Colombia. Men i 1500-tallet var den forlængst ophørt.
Ikke desto mindre blev historien kernen i flere århundreders jagt på guld, og med tiden kom El Dorado til at betegne et sted med uendelige rigdomme.
Sebastián de Benalcázar drog selv på guldjagt ved Guatavita-søen, og i hans fodspor fulgte den ene eventyrer efter den anden på ekspeditioner, som ofte blev dyre i menneskeliv – både ekspeditions-deltagernes og de indianeres, der var så uheldige at bo i nærheden.
Undervejs blev søen tømt flere gange, blandt andet på opfordring af den tyske naturforsker Alexander von Humboldt. Man fandt dog aldrig andet end en smaragd, et par bægre og nogle få andre genstande. I dag betragtes sagnlandet El dorado som en utopi.
Læs mere om Eldorado her
5) Atlantis
Ifølge den græske filosof Platon var Atlantis en magtfuldt og storslået østat, indtil det sank i havet lang tid før, at Platon selv blev født.
Selvom de fleste opfatter Platons 2.500 år gamle beskrivelser som fiktion, opstod der i 1600-tallet en tro på, at der rent faktisk havde eksisteret en sådan by eller ø.
Og lige siden har mennesker ledt efter den og forsøgt at lokalisere den.
Atlantis er forsøgt lokaliseret flere gang, og i 1700-tallet forsøgte en svensk videnskabsmand fx at bevise, at Atlantis – kulturens vugge – var identisk med Sverige.
Læs om virkelighedens Atlantis
Én af utallige forsøg på at illustrere den oldtidsbyen Atlantis på havets bund.