Arkæologer fra Universitetet i Zadar i Kroatien blev først opmærksomme på vejen, da de opdagede flade stenflager, der var anbragt møjsommeligt som vejbelægning.
Det var muligt at datere vejen ud fra rester af træ, som var en del af vejkonstruktionen, men var endt i iltfattige mudderlommer under havbunden og derfor ikke forgået. Kulstof-14-analyser af træet viste, at det stammede fra omkring 4900 f.Kr.
Havet slugte Kroatiens Atlantis
Årsagen til at vejen og de mange tusind år gamle bosættelser nu befinder sig under vand, skal findes i forskellige naturfænomener. Skift i havstrømmene, vulkansk aktivitet og smeltede gletsjere har fået Adriaterhavet til at stige med op til 4-5 meter i de sidste par tusind år.
Mange af de beboede kystområder ligger derfor under vand i dag, og kaldes – lidt i spøg – af mange for Kroatiens Atlantis.
Udgravningen af disse oversvømmede områder er først lige begyndt, og arkæologer forventer at gøre gode fund i de kommende år.