7.000 lig er begravet under gammelt sindssygehospital

Nye radioskanninger viser, at der ligger 7.000 menneskelig gemt under et universitet i Mississippi. På samme sted lå der et sindssygehospital for 160 år siden.

Nye radioskanninger viser, at der ligger op til 7.000 lig begravet under et tidligere sindssygehospital i den amerikanske stat Mississippi.

© The University of Mississippi Medical Center

I 1855 til 1935 lå “Mississippi State Insane Hospital” – statens “sindssygehospital” – på den grund, hvor Mississippis Universitetshospital ligger i dag.

Her var op til 35.000 mennesker med psykiske udfordringer indlagt gennem årene.

Og det mississippiske medie The Clarion-Ledger beretter, at 1 ud af 5 patienter døde af bl.a. kronisk diaré og “udmattelse i nerverne”.

Kisterne er ekstremt smalle

Allerede dengang hang der altså en dyster stemning omkring hospitalet, og nu vækkes den atter til live af helt nye radioskanninger af området.

Arkæologer vurderer ud fra skanningerne, at der ligger ca. 7.000 menneskelig under universitetshospitalet på et areal på ca. 80.000 m2.

Udover den store mængde af lig, vækker den nye opdagelse også opsigt ved, at ligene er begravet i meget smalle kister. Det kan måske skyldes, at de med tiden er blevet trykket sammen af jordens vægt over dem.

Ligene ligger i ekstremt smalle trækister.

© The University of Mississippi Medical Center

Ligene kan give unikt indblik

Den videre proces med ligene kan blive en kostelig affære, hvis de både skal graves op og ned igen, og eksperter vurderer, at det kan løbe op i en sum på ca. 144 millioner kroner.

Men samtidig siger professor i antropologi Molly Zuckerman til Live Science, at ligene kan være leveringsdygtige for et helt unikt indblik i menneskers sundhed og sygdom på den tid.

Mississippi University har planer om at nedgrave igen ligene i en mindepark, som offentligheden også kan besøge.