Amatørarkæolog har gjort “århundredets guldfund” i Norge
En 51-årig nordmand, der var ude at gå på lægens ordre, har gjort et ekstremt sjældent guldfund fra omkring år 500.
Guldskatten fotograferet lige efter den blev fundet af den 51-årige amatørarkæolog Erlend Bore.
På øen Rennesøy i det sydvestlige Norge har en 51-årig mand og hans metaldetektor gjort et fund på lidt mere end 100 gram, der har fået eksperterne til at finde de helt store gloser frem.
“Det er århundredets guldfund i Norge. At finde så meget guld samtidig er ekstremt sjældent,” lyder det fra blandt andre direktør ved Arkæologisk musuem ved Universitetet i Stavanger, Ole Madsen.
Den 51-årige nordmand bag fundet hedder Erlend Bore.
Før sommerferien manglede han en hobby, som kunne få ham op af sofaen, fordi hans læge havde anbefalet ham at få noget mere motion.
Derfor købte han sin første metaldetektor, som han i august måned svingende langs kysten omkring Rennesøy.
I første omgang fandt han kun en sodavandsdåse og en norsk 10 øre, indtil han bevægede sig længere op i terrænet, hvor metaldetektoren begyndte at bippe ved en klump jord.
"Først troede jeg, at jeg havde fundet chokoladepenge eller Kaptajn Sabeltand-mønter. Det var helt uvirkeligt," siger Erlend Bore og tilføjer, at hans puls steg med rekordfart, da han indså, hvad han havde fundet.
I hænderne stod Erlend Bore med ni møntlignende guldvedhæng, såkaldte brakteater og guldperler, der engang dannede en overdådig halskæde, samt tre guldringe.
Alle fundene blev dateret til at stamme fra det sjette århundrede, som var en del af den såkaldte folkevandringstid, hvor forskellige folkeslag bevægede sig rundt i Europa.
Eksperterne mener, at smykkerne blev lavet af dygtige guldsmede og blev båret af samfundets mest magtfulde.
Ikke lignende siden 1800-tallet
Det er sjældent at finde så mange af de tynde, møntlignende hængesmykker samme sted. Og der er efter sigende ikke gjort lignende fund i Norge siden 1800-tallet.
En anden ting, der gør fundet særligt sjældent, er selve motivet på de møntlignende guldvedhæng.
Det adskiller sig nemlig fra de omkring 1000 guldbrakteater, der indtil videre er fundet i Skandinavien.
Motivet på guldvedhængene viser typisk guden Odin, der helbreder sin søn Balders syge hest, da det er en myte, der dengang blev set som et symbol på fornyelse og opstandelse og derfor skulle bringe godt helbred til smykkebæreren.
Men på smykkerne fra Rennesøy ses kun en hest med en sammensunken holdning, snoede ben og tungen hængende ud.
Og forskerne har også et bud på, hvad det hidtil usete symbol betød - det forklarer professor Sihmund Oehrl, som er ekspert i netop brakteater og deres symboler ved Arkæologisk Museum.
"Ligesom det kristne symbol på korset, der bredte sig i romerriget på netop dette tidspunkt, repræsenterede hestesymbolet sygdom og nød, men samtidig håb om helbredelse og nyt liv," forklarer han.
Alle genstande fra før år 1537 og mønter ældre end år 1650 betragtes som statsejendom i Norge og skal afleveres - først til den såkaldte amtskommune, som efterfølgende afleverer fundene til Arkæologisk Museum.