Amatører finder enorm sølvskat – 40 mio. kroner værd
Tusinder af mønter fra tiden omkring Slaget ved Hastings lå begravet på en mark i det vestlige England. Mønterne er ifølge eksperter den andenstørste skat af sin art nogensinde fundet i landet.
Skatten består af over 2.500 sølvmønter fra tiden omkring Slaget ved Hastings
To britiske amatørarkæologer har gjort deres livs fund, da de med metaldetektor fandt en enestående møntskat på en mark nær Somerset i det vestlige England.
Skatten stammer fra tiden omkring Slaget ved Hastings i år 1066, da den normanniske hertug Vilhelm Erobreren med en hær besejrede Englands sidste angel-saksiske konge, Harald 2. Godwinson.
De i alt 2.528 sølvmønter blev fundet i januar i år og indleveret til Britisk Museum, der nu har offentliggjort nyheden. Ifølge foreløbige vurderinger kan skatten indbringe finderne ca. 5 mio. pund - ca. 40 mio. danske kroner.
Amatørarkæologerne Lisa Grace og Adam Staples fandt de mange mønter på en mark, da de skulle træne en gruppe venner i, hvordan en metaldetektor bruges. Pludselig fandt de en mønt med Vilhelm Erobrerens portræt.
“To skridt senere kom endnu et signal, og der var endnu en mønt. Derefter lød der bip-lyde i alle retninger, det tog fire-fem timer at grave dem alle op”, udtaler Adam Staples til lokale medier.
Skat kaster nyt lys over urolig tid
“Det er et ekstremt vigtigt fund for vores forståelse af, hvilken betydning normannernes erobring i år 1066 havde”, forklarer mønteksperten Gareth Wilson fra Britisk Museum til HISTORIE.
Ifølge Wilson har historikerne længe debatteret, om normannernes erobring af England førte til store forandringer, eller om livet i samfundet fortsatte mere eller mindre upåvirket.
“Skatten viser, at man fortsatte med at producere mønter fra et netværk af møntprægere i byer over hele England”, forklarer Wilson.
Ca. halvdelen af de fundne mønter bærer kong Haralds portræt, mens den anden halvdel bærer Vilhelm Erobrerens, og flere af mønterne er ifølge ekperternes vurdering ikke set før.
“Fundet indeholder næsten dobbelt så mange mønter med kong Harald 2., som sammenlagt er blevet fundet tidligere”, påpeger Wilson.
Mønter viser forsøg på skattesnyd
Blandt mønterne har eksperterne også fundet flere, der på den ene side er præget med et stempel fra Vilhelm Erobrerens styre, mens den anden side er præget med et stempel fra kong Haralds tid.
Ifølge forskerne har møntprægeren brugt et udateret stempel på den ene side af mønten i et forsøg på at undgå det gebyr, som den nye hersker lagde på brugen af det kongelige mønt-stempel.
Forskerne har ingen anelse om, hvem der begravede mønterne, men det var uden tvivl et stort beløb på den tid.
“Det ville svare til de årlige indtægter fra et pænt stort gods, så det ville være flere penge, end de fleste folk fra perioden kunne drømme om at eje”, siger Gareth Wilson