Lieven Verdonck/Frank Vermeulen
Falerii Novi, radarbilleder af antik by

Antik by kortlagt uden udgravninger

En italiensk by fra 241 f.Kr. er blevet synlig, selv om den stadig ligger begravet under to meter jord. Et amfiteater, forretninger og et stort monument er nogle af de ruiner, som arkæologer nu kan studere.

Arkæologer har for første gang skabt et detaljeret billede af en hel oldtidsby uden brug af skovl og spade.

Ifølge den græske historiker Polybios (200-118 f.Kr.) gjorde byen Falerii Vetere, der lå 50 km nord for Rom, oprør mod romerne i 241 f.Kr, men led nederlag.

Byen blev brændt ned, og de overlevende faliskere fik der efter ordre på at slå sig ned på en flad mark, som var vanskelig at forsvare.

Dermed opstod Falerii Novi, som arkæologer fra University of Cambridge og University of Ghent har kortlagt ved hjælp af en havetraktor og en såkaldt GPR radar.

Falerii Novi, radarbilleder af antik by, ATV

Forskerne brugte en havetraktor/all-terrain vehicle til at trække jordradaren henover den landbrugsjord, som i dag dækker Falerii Novi.

© Lieven Verdonck/Frank Vermeulen

Ny teknik giver større præcision

Den avancerede teknik tager radarbilleder med 12,5 centimeters mellemrum og bruger dem til at fremstille et kort over undergrunden.

Kortet viser alle de detaljer, som den første prototype af GPR radaren ikke kunne indfange, da den i 1990'erne blev testet på Falerii Novi.

Normalt ville det tage år at udgrave så meget af en oldtidsby, at veje og bygninger kan identificeres.

Men ved at scanne de dybere jordlag, er det i løbet af tre måneder lykkedes forskerne at kortlægge den 30,5 hektar (ca. 45 fodboldbaner) store by.

Veje, templer og byens teater ses tydeligt på billedet, og radaren har sågar fundet vandledninger – ikke kun langs vejene, men også under husene.

Falerii Novi, radarbilleder af antik by

Jordradar afslører, hvad der gemmer sig under marken:
1) Butikker
2) Tempel
3) Amfiteater
4) Markedspladsen
5) Byens offentlige bade
6) Stort ukendt monument
7) Tempel

© Lieven Verdonck/Frank Vermeulen

Forskerne glæder sig over fremtidsperspektiverne, for GPR kan bruges til at undersøge jorden under fx moderne bygninger, som videnskabsfolk næppe ville få tilladelse til at grave under.