I årtier har forskerne ment, at fønikerne i nutidens Libanon var nogle af de første til at masseproducere den eftertragtede purpurfarve. Nu viser en udgravning på den lille, græske ø Chrissi, at indbyggerne her producerede purpur i store mængder flere århundreder, før fønikerne kastede sig over farveproduktionen.
På øen, der ligger ca. 10 km syd for Kreta, har arkæologerne i en bosættelse afdækket en stor bygning med mange rum. Eksperterne vurderer, at komplekset var i brug fra år 1800 f.Kr. til 1500 f.Kr.
Ifølge det græske kulturministerium har arkæologerne i bygningen udgravet store mængder konkylier fra hexaplex trunculus-snegle.
Sneglen kunne “malkes”
De særlige snegle blev i oldtiden brugt til at udvinde den ekstremt dyre og eftertragtede purpurfarve. Når denne snegleart føler sig truet, udskiller den et sekret, som kan bruges til farvningen.
For at få farvestoffet ud kunne man enten “malke” sneglene ved at pirke til dem, eller man kunne knuse dem. Det sidste krævede mindst arbejde.
Under udgravningerne har arkæologerne fundet fisketanke, hvor sneglene muligvis blev opbevaret.
I oldtiden var purpur ekstremt dyrt, fordi hver farvning let krævede over 10.000 snegle. Typisk blev farven udvundet ved at knuse sneglene. Modsat andre af tidens farver falmede purpur stort set ikke.
Purpur gjorde indbyggerne rige
Meget tyder på, at indbyggerne har tjent godt på at eksportere farven, for under udgravningerne har arkæologerne fundet en række værdigenstande, som de ikke forventede at se i den arkitekturmæssigt ikke specielt avancerede bosættelse. Blandt fundene er en guldring, guldarmbånd, en håndfuld smykkesten og flere kobbervaser.