Ved den keltiske oldtidsby Heuneburg i Sydtyskland er velbevarede grave intet særsyn. Det er grave med intakt organisk materiale som træ til gengæld.
Og netop sådan en måtte i hast flyttes indendørs, da jordbundsforholdene hastigt ændrede sig.
Gennem 2.500 år lå fyrstens hvilested i sumpet jord, som beskyttede kammeret og indholdet mod iltning og råd. Men i de senere år er jorden i dalen uden for byen Herbertingen tørret mere og mere ud.
Fyrstegraven risikerede derfor at smuldre mellem arkæologernes fingre, hvis de på knæ og albuer forsøgte at udgrave den.
I stedet blev det besluttet at tilkalde kraner og løfte graven fri af undergrunden i ét sammenhængende stykke – med jord og mudder til stadig at beskytte de skrøbelige oldtidsfund.
For 10 år siden brugte arkæologer samme metode
Det såkaldte Keltenblock 2.0-projekt fulgte samme procedure, som de tyske arkæologer anvendte i samme område tilbage i 2010.
Også dengang blev en grav i den såkaldte Bettelbühl-nekropolis kørt bort som en tonstung blok jord, så arkæologerne kunne skabe et sikkert klima om fundene, mens de fjernede mudderet.
Nekropolisen blev i århundreder anvendt som sidste hvilested for fyrsterne, der regerede Europas første storby nord for Alperne: Heuneburg.
Den keltiske by Heuneburg var i 600 f.Kr. en keltisk storby med 5.000 indbyggere og en imponerende fæstning. Byen lå ved Donaufloden – 60 km fra grænsen til nutidens Schweiz.
En fyrstelig hestevogn ligger gemt i jordklumpen
Graven fra 2010 viste sig at indeholde en fyrstinde, som blev begravet med guldsmykker, rav og øreringe fremstille af et par drabelige vildsvine-hjørnetænder.
Keltenblock 2.0 indeholder formentlig lignende rigdomme, og arkæologerne glæder sig allerede til at fritlægge den prægtige hestevogn, som de kunne ane i toppen af jordblokken.
