Shutterstock, Tees Archaeology
Bedstefars lårben, fløjte

Bedstefars lårben blev forvandlet til fløjte

Nye analyser af knoglefund fra bronzealderen kaster lys over briternes gravskikke. Mellem 2.000 og 3.000 år f.Kr. blev knogler fra vigtige personer eller formidable fjender brugt som gravgaver, tyder forskning på.

Set med nutidens øjne behandlede briterne i bronzealderen deres afdøde forfædre på en besynderlig måde. For 4.500 år siden fik mange af dem en eller flere knogler fra andre mennesker med sig i graven.

Ved hjælp af kulstof-14-analyser slår britiske forskere nu fast, at nogle af knoglerne er endog betydeligt ældre, end personen, som de blev lagt ned i graven til.

Denne britiske bronzealdergrav indeholdt et komplet lig og to ekstra kranier samt adskillige knogler fra andre afdøde. De mange ekstra knogler stammer fra briter, der var døde længe før gravens hovedperson blev bisat.

© Tees Archaeology

Knoglerne var relikvier

“Bronzealdermennesker lader til at have udstillet knoglerne af vigtige personer. Det kunne fx være familiemedlemmer, venner eller måske en fjende. Knoglerne var en slags relikvier og blev brugt til at mindes den afdøde og måske genfortælle beretninger om dem", siger en af forskerne, professor Thomas Booth fra University of Bristol.

CT-scanninger afslører også, at knoglerne er blevet omhyggeligt rengjort – fx ved at brænde liget på et bål eller grave dem ned i et stykke tid.

Lårbensknoglen er udhulet og har oprindeligt haft huller til at forme toner med fingrene. Den blev fundet i en 4.500 år gammel grav fra området nær Stonehenge.

© Wiltshire Museum

Afdødes skelet blev udstillet

Professor Joanna Brück, der også deltager i undersøgelserne forklarer:

“Mens nogle fragmenter af knogler blev brugt som gravgaver, blev andre opbevaret under gulvet i familiens hus eller sågar udstillet i huset”.

I et særligt makabert tilfælde blev en afdød forfaders lårben sågar brugt som fløjte, mener forskerne.

Det fund blev gjort nær de verdenskendte stencirkler, Stonehenge, i Sydengland.

“Noget tyder på, at man i bronzealderen ikke betragtede menneskeknogler med samme afsky, som i dag, siger Brück.