Da høns og harer blev indført i jernalderens England for omkring 2.400 år siden, endte de ikke på spisebordet. Tværtimod blev de eksotiske dyr tilbedt som guddomme.
Det konkluderer et britisk forskerhold efter at have fundet beviser for, at dyrene blev begravet med stor omsorg og uden mærker efter at være blevet slagtet.
“Når nye dyrearter introduceres i en kultur, bliver de ofte kædet sammen med guddomme”, forklarer professor Naomi Sykes fra Exeters universitet til CNN.
Cæsar nævner de hellige dyr
Opdagelsen stemmer overens med en bemærkning i den romerske feltherre Julius Cæsars værk om gallerkrigene:
“Briterne anser det for at være imod de guddommelige love at spise hare, høne og gås. De ernærer dog disse for sjælens og fornøjelsens skyld”.
Ifølge forskernes undersøgelser kom høns og harer sandsynligvis til England mellem 400- og 200-tallet f.Kr. og blev hurtigt associeret med lokale guder.
Romerske kilder fortæller fx, at krigerdronningen Boudicca før et slag mod romerne frigav en hare for at sikre hende sejr.
Sultne briter drev rovdrift
Høns og harer var fortsat hellige i Englands romerske periode, men efterhånden som antallet steg, blev de i højere grad spist.
Efter det romerske Britanniens kollaps i 400-tallet gik antallet af harer og høns drastisk ned, muligvis fordi folk drev rovdrift på dem. Det stærkt reducerede antal gjorde, at dyrene igen fik særstatus.
Da normannerne tog magten i England i 1000-tallet, blev harer en yndet spise blandt adlen, mens høns blev en populær spise i forbindelse med fasten, hvor kristne ikke måtte spise firbenede dyr.