Kendskabet til den unikke legering af kobber og tin, der skaber bronzen, bredte sig med sneglefart.
Det tog ikke mindre end 1.500 år for den magiske opskrift på bronze at nå fra sit arnested i det sydøstlige Europa og hele vejen op til Nordeuropa.
Her er en tidslinje for bronzealderen, billeder af nogle af de mest sensationelle fund og recepten på, hvordan bronze bliver til.
Hvornår var bronzealderen?
Sidst i stenalderen opstod et nyt, menneskeskabt materiale – bronze, en legering af metallerne kobber (ca. 90 %) og tin.
Inden længe besejrede gyldenbrune bronzevåben de væsentligt svagere våben af sten og ben.
En ny tidsalder, bronzealderen, havde entret scenen – omkring 3500 f.Kr. i Mellemøsten og omkring 2000 f.Kr. i Nordeuropa.
Bronzealderens mennesker udvekslede varer over store afstande, og topstyrede krigerhære sloges om ressourcerne.
Inden år 500 f.Kr. havde nordeuropæerne tilegnet sig det næste mellemøstlige nybrud – jernsmedning – og bronzealderen gled over i jernalder.
Kobberalder før bronzealder?
Kobber er grundstof nummer 29 i det periodiske system med atomtegnet CU. Den største forekomst af kobber i dag er i Chile. I antikken var det Cypern. På billedet ses en nedlagt antik kobbermine på Cypern.
Metallet kobber forekommer i bjergarter i blandt andet Spanien, Alperne, Tyrkiet og Cypern (navnet Cypern betyder oprindeligt “Kobberøen”).
Ved Middelhavets østlige ende eksperimenterede folk allerede efter år 5000 f.Kr. med at fremstille blandt andet øksehoveder af kobber.
Enkelte historikere regner derfor med en kobberalder, der gik forud for bronzealderen.
De relativt skrøbelige kobbergenstande fik dog kun en begrænset udbredelse.
Tidslinje for bronzealderen
Europa og Mellemøsten
I dag kan man komme til Mellemøsten fra Nordeuropa på nogle få timer. I bronzealderen var tempoet et helt andet.
Før 3500 f.Kr.
Der er ikke et præcist sted, man kan pege på som stedet for bronzelegeringens opfindelse. De første arkæologiske levn af bronze er fundet i Anatolien og på Balkan.
3500 f.Kr.
Beherskelse af bronzestøbning udbredes til Grækenland, Cypern, Palæstina, Israel og Syrien.
3000 f.Kr.
Fund af bronze i Egypten, Italien, Alperne og Sydspanien.
3000 f.Kr.
Bronze i Egypten, Italien, Alperne, Sydspanien.
2500 f.Kr.
Bronze omkring Sortehavet, i det øvrige Spanien, Frankrig og Storbritannien (undtagen Sydengland).
1700 f.Kr.
Bronze i Danmark, Sydsverige, Nederlandene, Nordtyskland, og nu også det sydlige England.
Tin gjorde kobberet stærkt
Bronzens smeltepunkt ligger på lidt over 900 grader. Kobbers smeltepunkt uden tin er derimod 1083 grader.
Bronze blev produceret ved at opvarme kobber og tin.
Mens kobber smelter ved 1083 grader, skal der kun 231,9 °C til for at smelte tin.
Med andre ord behøvede bronzemagerne kun at samle brænde til et almindeligt lejrbål, hvor temperaturen kan nå 1400 °C.
De flydende metaller blev blandet sammen i det rigtige størrelsesforhold, så tinnet udgjorde ca. 10 %.
Bronzen blev herefter hældt i støbeforme. Så snart metallet var kølet ned, kunne de færdige bronzegenstande tages ud af støbeformene.
Forekomst af tin i Europa
Tin er et mere sjældent metal end kobber. I bronzealderen foregik handlen med tin derfor ofte over store afstande.
Tin forekom langt sjældnere end kobber og skulle ofte hentes op fra dybe miner.
I Europa var især det britiske Cornwall og det tyske Harzen vigtige kilder til metallet. Folk i blandt andet Skandinavien, der lå et stykke fra både tin og kobber, måtte købe sig til metallerne – ofte i bytte for rav eller fåreuld.
Bronzens beskaffenhed kunne variere fra sted til sted. Britisk bronze var for eksempel ofte særligt tinholdigt.
Det var i lang tid et af arkæologiens store mysterier, hvorfra tinnet til den første bronzeproduktion i Lilleasien kom.
I nyere tid er der fundet spor af tin i Tyrkiet. Dette tyder på, at der faktisk fandtes miner på de kanter, men at de formodentlig blev udtømt i løbet af bronzealderen.
Fem fantastiske fund fra bronzealderen
Bronzeskiven fra Nebra (Tyskland, ca. 1600 f.Kr.)
Bronzeskiven fra Nebra er en bronze-almanak med himmellegemer. Kunstneren fremviser en betydelig viden om astronomi.
Solvognen (Danmark, ca. 1400 f.Kr.)
Figuren, fundet i en mose på Sjælland, forestiller en guddommelig hest, der trækker solen efter sig henover himlen.
Tutankhamons grav (Egypten, 1323 f.Kr.)
Ikke alt, der glimter, er bronze. Guld var også i bronzealderen højere skattet end bronze. Tutankhamons gulddækkede begravelsesmaske er et af verdens mest kendte arkæologiske fund. Selvom masken af den egyptiske farao var af guld, bør Tutankhamons grav alligevel karakteriseres som en bronzealdergrav.
Bronzeskat fra Heepenert (800 f.Kr.)
Bronzeskatten fra Heepenert i det nuværende Belgien indeholdt 47 økser og en lansespids, alle i bronze. Alle effekter blev nedgravet omkring 800 f.Kr., måske med et rituelt formål.
Veksøhjelmene (Danmark, ca. 800–1000 f.Kr.)
De to hornede bronzehjelme blev sandsynligvis lavet i Sydeuropa. Det ikoniske bronzealderfund har måske bidraget til den udbredte men forkerte forestilling om, at også vikingerne havde hjelme med horn.
Bronzesmede opfandt sværdet
I begyndelsen af den europæiske bronzealder lignede våbnene stadig stenalderens.
Krigere brugte buer til at ramme fjenden på afstand med pile, og de gik i nærkamp med spyd, dolke og køller.
Et særligt våben var dolkstaven – en skarp spids der sad vinkelret på en stav, lidt ligesom et øksehoved.
Almindelige økser fandtes til overmål i bronzealderen, men forskerne skønner, at de primært var et redskab til fx træfældning og kun undtagelsesvis blev brugt som våben.
Skjold fra bronzealderen fundet i floden Themsen i England. Fra mellem 1200 og 900 f.Kr.
Dolkene var blandt de første våben til at blive støbt i bronze.
En 15 cm lang bronzedolk fra omkring 2500 f.Kr. er således fundet på Cypern.
I løbet af de næste århundreder dukkede bronzestøbte dolkstave op i Europa, og omkring 1800 f.Kr. kom de første spydsspidser af bronze.
Den nye metallegering betød dog ikke, at de andre materialer forsvandt – især pilespidser blev i lang tid stadig fremstillet af flintesten.
Bronzealderens skjolde bestod som regel også af træ og læder.
Først sent i epoken var bronzesmedene i stand til at fremstille bronze så tyndt, at det kunne danne et beskyttende yderlag på et skjold.
To bronzesværd fra Rørby i Danmark (ca. 1600 f.Kr.). Det ene er et fuldgrebssværd, det andet er af den mere sjældne krummede art.
Sværdet er bronzealderens største opfindelse.
Omkring 1700-1600 f.Kr. dukkede de første bronzesværd op i Europa.
Selvom krigerne nu havde et let og effektivt våben til nærkamp, måtte rigtige fægtekampe dog vente til jernalderen.
Eksperimenter med bronzesværd har nemlig vist, at de er for bløde til gentagne sammenstød mellem to klinger.
Slaget ved Tollense
Cirka her ved floden i Tollense-dalen i Mecklenburg-Vorpommern fandt slaget ved Tollense sted.
Omkring 1250 f.Kr. stødte to hære sammen i Tollense-dalen i det nuværende Tyskland.
Ifølge forskerne deltog omkring 4000 krigere i slaget, der betegnes som et af bronzealderens største.
Arkæologerne har udgravet resterne af 140 stærkt sårede mænd og fundet en række våben, bl.a. to trækøller og pilespidser af både flint og bronze.
Ifølge en teori besejrede en hær med effektive bronzevåben en hær med gammeldags stenaldervåben ved Tollense og bragte dermed egnen ind i bronzealderen.
Bronzealderens sammenbrud
Mellem år 1200-1150 f.Kr. kollapsede en række kulturer ved det østlige Middelhav.
Områdets blomstrende handel ophørte, storbyer blev brændt til grunden, og det græske skriftsprog linear B gik i glemmebogen.
Ulykkerne faldt sammen med en række angreb fra Havfolkene, gådefulde pirater, der omtales i bl.a. egyptiske inskriptioner.
Naturvidenskabelige undersøgelser har vist, at regionen samtidig blev ramt af jordskælv på stribe og en op til 300 år lang tørkeperiode.
Det store sammenbrud gjorde det af med bl.a. hittierne, mykenerne og de sidste minoere på Kreta.
De magtfulde riger Egypten og Babylonien overlevede og rejste sig igen efter den katastrofale række af uår.
Bronzealderens kulturer
Egypten (efter ca. 3100 f.Kr.)
Igennem hele bronzealderen var landet ved Nilen en kulturel stormagt. Selvom faraoerne periodevis mistede deres magt til fremmede folkeslag, forblev egypternes kultur intakt med prangende pyramider, hieroglyfskrift og overdådige kunstværker. Egypterne var desuden gode bryggere, der gerne drak øl til religiøse fester.
Minoerne (ca. 3100-1450 f.Kr.)
Den minoiske civilisation udsprang fra øen Kreta. Her kontrollerede en række konger handlen i det østlige Middelhav. Som en sport sprang unge minoere henover ryggen på tyre. Efter samfundets kollaps blev mykenerne fra det græske fastland Europas dominerende kultur.
Hittitterriget (1600-1178 f.Kr.)
Hittitterne var en stormagt i Anatolien (den asiastiske del af Tyrkiet). Deres hurtige hestevogne gav dem militær succes på slagmarken. Analyser af hittitternes lertavler med kileskrift har vist, at hittitisk var et indoeuropæisk sprog, fjernt beslægtet med fx hollandsk, skandinavisk og fransk.
Babylonien (1894-732 f.Kr.)
Storbyen Babylon var hovedstad i et magtfuldt rige mellem floderne Eufrat og Tigris i det nuværende Irak. Babylonierne byggede store gudetempler, skrev med kileskrift på lertavler, og blev ledet i krig af mægtige konger som Hammurabi (regerede ca. 1810-1750 f.Kr.).
Indusdalen (3300-1300 f.Kr.)
Kulturen i det nuværende Pakistan og Indien havde skriftsystem og bebyggelser med kloak. De to største byer var Harappa og Mohenjo-daro.
Shang-dynastiet (1600-1045 f.Kr.)
Under Kinas andet dynasti (der efterfulgte Xia-dynastiet), blev de første kinesiske skrifttegn skrevet på orakelben – skildpaddeskjolde, der blev opvarmet, til de revnede. Orakelbenene blev derefter fortolket som spådomme om fremtiden.
OL-historie: Bronzemedaljen var nummer 2
Vinderne af de olympiske lege i det gamle Grækenland modtog ingen medaljer, men blev derimod kronet med en olivenkrans.
Til det første moderne OL i Athen i 1896 fik vinderne af de forskellige discipliner en olivengren og en medalje af sølv.
De næstbedste sportsudøvere blev hædret med en laurbærgren og en medalje af kobber eller bronze.
Først til OL i St. Louis i USA i 1904 blev det nuværende medaljesystem indført: Guld til vinderen, sølv til andenpladsen og bronze til tredjepladsen.