Hvornår begyndte europæerne at drikke mælk fra husdyr som køer, heste og geder? Det spørgsmål forsøger Universitetet i Mainz at besvare. De tyske forskere har i den forbindelse gransket DNA udtaget fra faldne krigere, der døde under det store slag ved Tollense for ca. 3.270 år siden.
Slaget, der fandt sted ca. 50 km fra Østersøens bred – nær grænsen til Polen – kostede mindst 130 unge mænd livet. Ofrenes knogler er i dag en guldgrube for videnskabsfolk.
HISTORIE har tidligere gransket slaget ved Tollense 1250 f.Kr.:
Kæmpe forandring i løbet af 120 generationer
De seneste analyser afslører, at kun én ud af otte faldne krigere bar et gen, som gjorde dem i stand til at tåle mælk – et overraskende lavt tal ifølge professor Joachim Burger, der leder forskningen i evnen til at tåle mælk:
“90 pct. af befolkningen i området ved Tollense tåler i dag laktose, så forskellen på dengang og nu er enorm. Især når man kan regne ud, at der næppe er mere end 120 generationer mellem ofrene fra slaget ved Tollense og nutidens befolkning.”
De tyske forskere har over 12.000 knogler til rådighed – alene fra slaget ved Tollense. Mange af ofrene led en grusom død omkring år 1250 f.Kr.
Mælk øgede chancen for at overleve
Ifølge biologen Daniel Wegmann fra University of Fribourg skyldes mælke-genets fremmarch en eneste faktor:
“Det kan kun forklares med stærk naturlig selektion. I de seneste godt 3.000 år har børn, der tålte mælk, haft større chance for at overleve, indtil de var gamle nok til at forplante sig, end børn der ikke tålte mælk.”
Forskerne fremhæver, at mælk fra husdyr især var vigtig, når høsten slog fejl. De tyske forskere har regnet sig frem til, at 6 pct. flere mælkedrikkere end laktose-intolerante overlevede perioder med hungersnød. Med tiden har det betydet, at genet for at kunne tåle mælk er blevet udbredt i Nordeuropa.
