At skrabe sig igennem lag af 3.000 år gammel afføring lyder som en utaknemmelig opgave. Men for et hold østrigske forskere er bunkerne af menneskelige efterladenskaber, der er aflejret i saltminen i Hallstatt i Østrig, en guldgrube.
Afføringens indhold af parasitter giver nemlig forskerne ny viden om datidens kostvaner og livsstil. Analyserne antyder, at bronzealder-menneskenes spisevaner muligvis var mere sofistikerede end hidtil antaget.
Afføringen stammer fra minearbejdere, som for mere end 3.000 år siden udvandt salt fra minerne i Hallstatt. Minearbejderne besørgede i minen, og takket være en konstant temperatur på ca. otte grader og en høj koncentration af salt er efterladenskaberne bevaret.
De gode bevaringsforhold gør, at forskerne nu kan undersøge parasitter i afføringen ved hjælp af DNA- og proteinanalyser.
Nye redskaber giver øget indsigt
“Indtil for nylig undersøgte forskerne afføring fra forhistoriske mennesker ved hjælp af mikroskop. Med de nye redskaber udvider videnshorisonten sig enormt”, siger Kerstin Kowarik fra Wiens Medicinske Universitet, som sammen med Det Østrigske Videnskabsakademi (ÖAW) og Wiens Naturhistoriske Museum står bag undersøgelsen.
Analyser af 35 prøver har bl.a. vist forskerne, at angreb af spolorm og piskeorm var vidt udbredt.
Arbejderne knoklede i bronzealderen i mange timer dybt under jorden. Fund viser, at minen har været i brug i 7000 år.
Ormene spredes fra person til person gennem æggene, som kommer ud med afføringen. Smitten sker som regel via hænderne eller maden.
Men lige så interessant for forskerne er fraværet af bestemte parasitter som fx bændelorm, en parasit som overføres gennem utilberedt kød af fx svin, okse eller fisk.
Fraværet tyder på, at minearbejderne enten tilberedte maden grundigt, eller at dyrene, de spiste, ikke led af bændelorm.
Opdagelsen har fået forskerne til at sætte fokus på minearbejdernes tilberedningsvaner, og de vil nu sammenholde resultaterne med lignende fund i Europa, lyder det fra ÖAW.