(C) James O’Driscoll/Comparative Kingship/Queen’s University Belfast & Montage Skjold W/Shutterstock

Druide-templer ligger gemt under jorden

Et velkendt forsvarsanlæg i Nordirland har nu vist sig også at være centrum for et enormt druide-tempelkompleks.

Arkæologer i Nordirland har fundet et tempelkompleks i County Armagh ved Navan Fort – et gammelt forsvarsanlæg og kultsted, der har rødder tilbage til Irlands druide-kultur.

Fundet er dog ikke til at se med det blotte øje, for templerne ligger gemt under den irske muld. En af hovedmændene bag den nye opdagelse er professor Patrick Gleeson fra Queen’s University Belfast.

Sammen med et hold arkæologer har han kortlagt området ved Navan Fort vha. magnetisk gradiometri – en metode, hvor forskerne med et apparat kan måle udsving i magnetismen under jorden.

Under jorden ved Navan Fort ligger et tempelkompleks, der har tilknytning til Irlands førkristne druide-kultur.

© Shutterstock

Druider bestemte før kristendommen

Templerne er rekordstore

Resultatet af undersøgelsen overgik arkæologernes vildeste fantasi.

Målingens udsving afslørede nemlig, at der under jorden ved Navan Fort formodentlig gemmer sig nogle af de “største strukturer overhovedet bygget i det første årtusinde f.Kr. og i det første årtusinde e.Kr.”, fortæller Patrick Gleeson.

Baseret på Navan Forts formodede rolle som et religiøst kultsted, før kristendommen kom til landet, antager Patrick Gleeson, at strukturerne må være “enorme templer”.

Forskerne håber meget på at rejse midler til at foretage en egentlig udgravning, så de kan studere det nye fund mere indgående.