I 2000 fandt Det Europæiske Institut for Undervandsarkæologi (IEASM) den imponenerede antikke havneby Thonis-Heracleion ud for Middelhavskysten i Egypten.
Siden da har undervandsbyen ført til opdagelser af bl.a. skibe, keramik og statuer, men nu har arkæologerne gjort den måske største opdagelse hidtil.
Mens de udforskede en kanal ved byen, opdagede undervandsarkæologerne et sunket tempel og en helligdom fyldt med gamle skatte, der var forbundet med henholdsvis guden Amun og gudinden Afrodite.
Templet, der, ifølge instituttet, delvist kollapsede “under en katastrofal begivenhed i midten af det 2. århundrede f.Kr.” har haft en stor betydning i Det gamle Egypten, for det var her faraoerne gik hen for at modtage deres titel og magt som universelle konger over egypterne fra Amon, ofte anset som den mægtigste af de egyptiske guder.
Egyptisk havneby var fyldt med grækere
Thonis-Heracleion ligger i dag under vand i Aboukir-bugten ca. syv kilometer fra Egyptens kyst. Byen blev oprindeligt bygget på adskillige øer for enden af Nildeltaet og var i århundrede den vigtigste havneby i Egypten, indtil Alexandria blev grundlagt af Alexander den Store i 331 f.Kr.
Byen er også det primære sted, græske handelsfolk afsatte deres varer i Egypten, og den havde derfor stærk græsk indflydelse og nævnes af adskillige oldgræske historikere. Men omkring 100 f.Kr blev området ramt af et stort jordskælv samt stigende vandstand. Katastrofen betød at omkring 110 km2 af Nildeltaet sank ned under vandets overflade, inkl. den store handelsby.
Ved helligdommen dedikeret til gudinden Afrodite fandt arkæologerne bl.a. en andeformet kande i bronze, skabt i græsk stil, samt adskillige stykker udsmykket keramik.
Katastrofen har dog gjort byen til en guldgrube for undervands-arkæologer, hvilket de nye store fund understreger.
I Amun-templet har arkæologerne bl.a. fundet en række sølvinstrumenter til religiøse ritualer, guldsmykker og alabastbeholdere, der engang blev brugt til at opbevare parfumer eller salver.
Dykkerene fandt også underjordiske strukturer omkring templet, der blev understøttet af velbevarede træstolper og bjælker fra det 400-tallet f.Kr.
“Det er meget bevægende at opdage så skrøbelige genstande, der har overlevet intakte trods omfanget af katastrofen”, sagde Franck Goddio, præsident for IEASM og leder af udgravningen, i en pressemeddelse.
Øst for templet fandt arkæologerne en græsk helligdom dedikeret til Afrodite, kærlighedens gudinde. Også her var der talrige artefakter, herunder importeret bronze og keramiske genstande.
“Det viser, at grækerne, der fik lov til at handle og bosætte sig i byen i Saïte-dynastiets tid (mellem 688 f.Kr. og 525 f.Kr.), fik lov til at bygge helligdomme til deres egne guder”, fortæller Goddio.
Helligdommen rummede også en skjult samling af græske våben. Dette tyder på, at græske lejesoldater på et tidspunkt var i regionen og skulle forsvare denne vigtige indgang til Egypten fra Middelhavet.
Arkæologerne fandt bl.a. adskillige smykker i guld samt en amulet, der forestillede Horus' øje. Amuletten brugte egypterne til at beskytte sig imod onde ånder.