Hittiterriget herskede over nutidens Tyrkiet og store dele af Syrien og Irak i mere end 400 mellem ca. 1650-1190 f.Kr. Men det pludselige kollaps af en af af oldtidens absolutte stormagter har længe undret forskerne.
Selv den mægtige hovedstad Hattusa, som var omgivet af høje bymurer og løvestatuer, blev med ét forladt og brændt ned.
Nu viser en undersøgelse af enebærtræ-ringe fra det centrale Tyrkiet, at en voldsom tørke fra 1198-1196 f.Kr. medførte en så stor krise, at det endte med rigets undergang.
“Høsten fejlede stort set fuldkommen tre år i træk”. Brita Lorentzen antropolog på University of Georgia.
“Høsten fejlede stort set fuldkommen tre år i træk. Borgerne havde sandsynligvis kornlagere til at få dem igennem det første år med tørke, men da tørken ramte træ år i træk havde de simpelthen ikke mad til at opretholde rige mere”, fortæller Brita Lorentzen, antropolog på University of Georgia og medforfatter til undersøgelsen.
Tørken satte gang i en domino-effekt, hvor hele rigets skattegrundlag først forsvandt, store dele af militæret deserterede pga. manglende løn, og befolkningen masse-migrerede væk fra riget og mod mere frodige områder. Mangel på mad har været særligt ødelæggende for Hittitterriget, da det ikke havde adgang til havne, hvilket gjorde det svært at importere fødevarer.
Flere riger kollapsede samtidig
Historikerne har længe vidst, at katastrofale begivenheder mellem 1200-1150 f.Kr. førte til adskillige af fortidens største imperiers pludselige svækkelse eller sammenbrud. "Bronzealderens kollaps", som begivenheden typisk kaldes, ramte ikke bare Hittitterriget, men også Det Assyriske Imperium og Egypten.
Hittiternes sidste konge, Suppiluliuma 2., vandt i 1210 f.Kr. historiens første kendte søslag – 20 år senere var hans imperium kollapset.
Præcis hvorfor kollapset fandt sted, har dog været en større akademisk debat lige siden 1800-tallet. Nogle forskere har peget på, hvordan udvikling indenfor metalarbejde og militærtaktik førte til mere ødelæggende konflikter, og andre mener, det var de mystiske såkaldte havfolk, som angreb bl.a. i Egypten, Levanten og ved Middelhavet og bragte død og ødelæggelse med sig.
Klimaforandringer og mangel på mad har dog også været set som vigtige faktorer og med det banebrydende nye studie, har vi for første gang et bevis på, at klimaforandringerne fandt sted og hvornår.
Træer fungerede som kalender
I kølvandet på Hittitterrigets kollaps voksede det nye rige Frygien sig stærkt, og i dag står dele af rigets hovedstad, Gordion, stadig ganske velbevaret. Her fandt forskerne rester af enebærtræer, som kan blive op til 700 år gamle. Analyser viste, at træerne var blev fældet omkring år 748 f.Kr. – men også, at de havde fået lov at gro i mere end 500 år.
Via deres træringe, og forholdet mellem isotoperne i træet, kunne forskerne bruge veddet som en kalender, der gik helt tilbage til bronzealderens kollaps. Resultaterne viste en stigende nedgang i mængden af regn i 1200-tallet f.Kr., hvilket kulminerede i tre års tørke fra 1198-96 f.Kr.
“Jeg mener, at dette studie viser os, hvad vi kan lære af historien. Klimaforandringerne, som vi sandsynligvis kommer til at opleve over det næste århundrede, vil være meget mere voldsomme end dem hittitterne oplevede. Det tvinger os til at tænke: 'Hvad er vi selv i stand til at modstå?'”, slutter professor i evolutionærbiologi og studiets medforfatter Jed Sparks.