I forbindelse med udbygningen af en togstation i Paris har franske arkæologer gjort et imponerende fund – en forsvunden nekropolis fyldt med grave fra oldtidsbyen Lutetia, forgængeren til nutidens Paris.
Gravene er næsten 2000 år gamle og fyldt med genstande. Selvom de første fund blev gjort for omkring en måned siden, kan de allerede nu fortælle arkæologerne meget om den keltiske stamme Parisii, som grundlagde den første by i området omkring 250 f.Kr.
Den store gravplads blev fundet i forbindelse med udbygningen af en ny udgang til togstationen Port-Royale, som ligger i hjertet af Paris.
Selvom der er gennemført omfattende renoveringer i området siden 1970'erne, blev gravpladsen utroligt nok først fundet nu. Den har i hundredevis af år ligger lige under fødderne på de intetanende parisere.
Nogle af skeletterne lå kun få meter fra metrostationen Port-Royale.
Gravplads har ligget urørt i næsten 2000 år
Udgravningerne foretages af Frankrigs Nationale Institut for Forebyggende Arkæologisk Forskning (INRAP), som indtil videre kun har undersøgt et område på ca. 200 m2 omkring stationen.
Camille Colonna, antropolog ved INRAP, fortalte under pressekonferencen, at de havde en “stærk mistanke om”, at disse grave er en del af Saint Jacques-nekropolisen.
Denne gravplads var langt den største i Lutetia, og arkæologerne mener, at den kan have spredt sig over helt op til fire hektar under Romerriget. Kun få grave er tidligere fundet fra den – det var tilbage i 1800-tallet, hvor enkelte værdifulde genstande blot blev fjernet, hvorefter gravene blev dækket til igen, efterladt og senere bebygget.
INRAPs præsident, Dominique Garcia, understregede vigtigheden af fundet, da denne del af gravpladsen aldrig er blevet udforsket før: “Ingen har set gravene siden oldtiden”.
Video – Se arkæologerne grave i Paris:
Stamme tog romersk mytologi til sig
Alle 50 grave, som indtil videre er blevet identificeret, indeholder skeletter fra den keltiske stamme parisii. Stammen boede omkring Seinen-flodens sydlige bred fra 300-tallet f.Kr. og var dygtige indenfor bl.a. landbrug og metallurgi.
Under gallerkrigene kæmpede parisii-stammen bittert imod romerne under ledelse af Julius Cæsar, sammen med andre galler-stammer. Da Lutetia blev belejret, valgte parisiierne endda at brænde byen og dens broer ned, så de ikke faldt i romernes hænder.
Men efter deres sejr, gik det op for romerne, at Lutetia havde en fantastisk beliggenhed midt i de vigtige handelsruter langs Seinen-floden. Derfor brugte romerne mange ressourcer på at gøre Lutetia til en romersk storby, særligt fra 100-tallet e.Kr.
Parisii-stammen flyttede da også tilbage til byen efter romernes overtagelse, hvilket skeletterne i den nye nekropolis vidner om.
I gravene har arkæologerne fundet mange gravgaver, bl.a. keramik, glas og et helt griseskelet, som vidner om, at der blev ofret til guderne i forbindelse med begravelserne. Mest interessant er det dog, at der i munden på et af skeletterne lå en guldmønt.
Det gjorde det muligt for arkæologerne at dateret graven til 200-tallet e.Kr. Det viser også, at parisii-stammen tog den græsk-romerske tradition med “Charons obol” til sig – en mønt som gives til de døde, så de kan betale færgemanden Charon på vej til underverdenen.
Der er dog ingen tvivl om, at arkæologerne kun har fundet en brøkdel af, hvad den enorme nekropolis kan fortælle os om oldtidens Paris. Forhåbentlig vil det være muligt at fortsætte undersøgelserne mange år fremover.
Udover de 50 skeletter har arkæologerne også fundet mange gravgaver, især keramiske krukker. De kan have indeholdt mad og drikke.