Når arkæologer finder kvindegrave fra 600-tallet, rummer de oftest huslige genstande som kamme, krukker og smykker. Men en grav i det sydlige Tyskland indeholdt lidt af en overraskelse: Sammen med de jordiske rester af en kvinde i 40'erne eller 50'erne lå en klapstol i metal.
I 600-tallet var store dele af Europa overgået til kristendommen, men traditionen med at give den afdøde gaver med i evigheden var endnu ikke forsvundet. Stole i middelaldergrave er dog sjældne: Kun 29 er fundet i europæiske grave – deraf blot én i en tysk grav.
Ifølge arkæologer fra Bayerisches Landesamt für Denkmalpflege (BLfD) har stolen stor symbolsk betydning.