Siden Machu Picchus ruiner blev fundet i 1911 af amerikaneren Hiram Bingham, har det undret forskere, hvorfor inkaerne valgte at bygge den prægtige by så højt oppe i bjergene – og langt væk fra alting. Men nu mener en sydamerikansk geolog, at han har fundet svaret.
Rualdo Menegat fra Universidade Federal do Rio Grande do Sul i Brasilien nærstuderede satellitbilleder og undersøgte området omkring Machu Picchu. Han opdagede, at inkaerne ikke byggede deres by højt oppe i de ufremkommelige bjerge på trods af geografien, men på grund af den.
Ingen mørtel er brugt til at opføre Machu Picchus bygninger med. Inkaerne fik stenene til at passe perfekt sammen.
Naturens egne byggesten
Menegats forskning viser, at klipperne under Machu Picchu er gennemskåret af utallige geologiske forkastninger, der går på kryds og tværs af hinanden. Igennem årtusinder har disse forkastninger splittet områdets klipper i mindre stykker. Det gjorde klippeblokkene nemmere at transportere og tilhugge, så de kunne bruges som byggesten.
Inkaerne behøvede med andre ord ikke at slæbe byggematerialer til deres gigantiske projekt over floder og op ad bjergsider, konkluderer Menegat. Naturen leverede selv alle de byggesten, som inkaerne kunne ønske sig, på stedet. De skulle blot hugge dem til.
Rualdo Menegat forklarer, at en lang række andre inka-byer fra 1400-tallet ligeledes er blevet anlagt oven på forkastninger, så byggeriet kunne skride hurtigt frem.