Forskere kæmper om Pompejis ruiner
Pompeji er en arkæologisk guldgrube, hvor millioner bruges på udgravninger og undersøgelser hvert år. Men en gruppe vulkanologer råber nu vagt i gevær og mener, at udgravningerne gør mere skade end gavn.
Skelettet af en romer fanget af den pyroklastiske sky, som rullede hen over Pompeji.
Sindene er igen i kog i Pompeji, hvor arkæologer og vulkanologer kæmper om retten til den unikke romerske by, der blev dækket af aske og sten ved vulkanen Vesuvs udbrud i 79 e.Kr.
Konflikten begyndte i 2012, da EU og den italienske regering gav over 100 millioner euro i støtte til et enormt restaureringsprojekt, der skulle stoppe det forfald, byen havde været igennem siden 1950'erne. I 1956 var 64 bygninger åbne for offentligheden, i 2010 var tallet nede på 10.
Vulkanologer føler sig tilsidesat
Nu er Pompeji fuld af arkæologisk aktivitet, men vulkanologerne er ikke glade for de mange udgravninger. De frygter ødelæggelsen af materiale, som ellers kan give viden om det oprindelige udbrud. En viden, der vil kunne bruges til at beskytte de 600.000 mennesker, som i dag lever i Vesuvs skygge.
Forskerne er så frustrerede, at de har skrevet et åbent brev til tidsskriftet “Nature”, hvor de udtrykker deres bekymringer.
“De (arkæologerne, red.) forstår ikke, at under deres entusiasme for arkæologi, udfører de vandalisme imod vulkanologien“, fortæller Roberto Scandone, professor i vulkanologi ved Roma Tre Universitet.
Forskerne er også utilfredse med, at de er forment adgang mange steder i den antikke by, selvom mediefolk bliver inviteret ind, når arkæologerne gør et fund.
Samarbejde foregår i Napoli
Pompejis Arkæologiske Park understreger som svar, at de samarbejder med vulkanologerne på Napoli Universitet. Desuden håber de, at den antikke by er stor nok til, at der er plads til begge forskningsretninger.