På trods af fem års undersøgelser af verdens største såkaldte mammut-hus i Rusland, må forskerne erkende, at de stadig har flere spørgsmål end svar.
Det cirkelrunde bygningsværk er 12,5 m i diameter og blev opført for ca. 25.000 år siden i et højst usædvanligt materiale.
“Det er lavet af tusinder af knogler, som stammer fra mindst 60 forskellige uldhårede mammutter”, siger chefarkæolog Alexander Pryor fra Exeters universitet til videnskabsportalen Live Science.
En verden dækket af is og sne
Da mammut-huset, kaldet Kostenki 11, blev opført, var størstedelen af den nordlige halvkugle dækket is med ganske få træer, og de fleste mennesker var forlængst flygtet sydpå.
Men nogle få holdt stædigt ud. Spørgsmålet er, hvorfor de opførte det gådefulde bygningsværk?
Ringen af knogler har en diameter på over 12 m. Knoglerne har sandsynligvis ligget stakket oven på hinanden.
Et knoglehus bygget af mammut-rester
Bygningsværket blev opført af mange tusinde mammutknogler. Arkæologerne har fundet knogler i alle størrelser. De største knogler er 64 kranier og 51 underkæber fra mamutter. Forskerne tror, at mange af knoglerne kan stamme fra en mammutkirkegård.
Arkæologerne har ikke kunnet finde en logisk indgang til mammuthuset. Det kan dog skyldes, at indgangen ganske enkelt er braset sammen og derfor ikke kan skelnes fra resten.
Inden i knoglecirklen har arkæologerne fundet resterne af et ildsted med rester af trækul og brændte knogler. I istiden fandtes der meget få træer i området, og de meget smalle årringe i trækullene, afslører, at træerne havde svære vækstbetingelser.
I alt har forskerne fundet 70 lignende “huse” af mammutknogler i Rusland og Ukraine, men Kostenki 11 er det ældste og største.
Ifølge forskernes undersøgelse, der er offentliggjort i tidsskriftet Antiquity, fandt de kun få rester af stenværktøjer omkring knoglehuset. De mener derfor ikke, at det har været beboelse. Alexander Pryor tvivler da også på, at bygningen havde et tag.
Fungerede måske en gigantisk fryser
Derimod hælder forskerne mere til den teori, at mammut-huset enten har haft en religiøs funktion, eller at det har fungeret som en form for forrådskammer.
Meget tyder nemlig på, at en del af knoglerne stadig havde rester af kød på, da de blev indsamlet. I så fald kan huset have fungeret som en gigantisk fryser, hvorfra jægerne har kunnet hente mad i krisetider.
Ifølge Alexander Pryor vil arkæologerne fokusere på denne teori, når de i fremtiden forsøger at fravriste bygningen flere af dens hemmeligheder.
