IAET SB RAS
Skelet i grav med bæltespænde

Grav afslører: Sibirere kørte i stridsvogne for 3.000 år siden

Ny udgravning i Sibirien viser, at Lugav-folket sandsynligvis var mere avanceret, end forskerne længere har ment. Tre grave viser også, hvilke frygtindgydende krigere, der fordrev det sibiriske landbrugsfolk.

I Sibirien har russiske arkæologer fundet en 3.000-år gammel grav med et særdeles velbevaret skelet og kostbare bronzevåben og -smykker.

De jordiske rester stammer efter alt at dømme fra et højtstående medlem – nok en kriger – fra Lugav-kulturen, som levede på de sibiriske sletter indtil omkring 800 f.Kr.

Mest overraskende er det ifølge forskerne, at den begravede kriger ser ud til at have kørt i stridsvogn.

Særligt bæltespænde holdt stridsvognens tøjler

Den afdøde er blevet begravet med et stort bæltespænde, der ifølge arkæologerne til forveksling ligner dem, som mongolske og kinesiske stridsvognskrigere er blevet begravet med.

Det store spænde har to buer, hvor kusken har fastgjort hestens tøjler. På den måde har han fået hænderne fri til at kæmpe, mens han ved at dreje kroppen kunne styre hesten.

Der er tidligere fundet lignende artefakter i russiske udgravninger, men hidtil har arkæologerne ikke været i stand til at regne ud, hvad spændet blev brugt til.

Der er nemlig ikke fundet dele fra stridsvogne nogen steder, fremgår det af en pressemeddelelse fra Ruslands Videnskabelige Akademi.

Men særligt nye fund i Kina, hvor bæltespænder som det sibiriske er fundet i grave med hesteknogler, tyder ifølge forskerne på, at Lugav-kulturen i Sibirien også havde udviklet stridsvognen for omkring 3.000 år siden.

Skelet med genstande af bronze

Udover bæltespændet af bronze, der ligger over stridsvogn-kuskens hofteknogle, fik den formentligt højststående lugav-mand også bronze-smykker og -våben med i graven.

© IAET SB RAS

Flere grave afslører stedets skiftende magthavere

Stridsvognskusken blev fundet i en firkantet stengrav under en jordhøj.

Tæt ved har arkæologerne bag den nye undersøgelse fundet to andre grave – en ældre og en yngre. Tilsammen afslører de tre gravsteder, hvilke kulturer, der har afløst hinanden i Sibiriens Askizsky-distrikt.

Den første grav er fra omkring 1100 f.Kr, og den viser ifølge forskerne, at Lugav-kulturen udviklede sig fra Karasuk-folket, da graven bærer kendetegn fra begge kulturer.

Den yngre grav tyder på at være fra Tagar-kulturen, som var et af flere forskellige folkeslag, der alle var en del af den gådefulde skyter-kultur. De frygtindgydende hestefolk levede på stepperne nord for Sortehavet i det østlige Europa og nordlige Mellemøsten.

Skyterne var nomader, og med deres akrobatiske bueskytter på hesteryg spredte de rædsel hos både grækerne mod syd – og hos Lugav-kulturen mod nord, viser det nye fund.

Hestekrigerne overtog nemlig området fra lugaverne, der primært var bønder, skriver forskerne bag den nye udgravning.

Udgravninger af gravhøje på græsmark

Forskerne bag den nye undersøgelse har udgravet tre nye grave i et større gravkompleks, der blev fundet, da en ny jernbane skulle anlægges i Askizsky-distriktet i Sibirien.

© IAET SB RAS