Arkæologen Heinrich Schliemann fandt i 1873 Troja og det tyskeren kaldte for kong Priamos' guldskat. Siden har historikere undret sig over, hvor guldet i skatten stammede fra.
Nu har et internationalt hold arkæologer fra Tyskland, Italien, Østrig og Grækenland fundet svaret.
Holdet har undersøgt guldgenstande fra de tre store oldtidsbyer Ur i Irak, Poliochne i Grækenland og Troja i Tyrkiet for at sammenligne det med andre kendte guldfund fra perioden 2500 til 2000 f.Kr.
Arkæologerne benyttede sig af såkaldt laser-ablation – en teknik, der gør det muligt at foretage isotopanalyser af guld i fx smykker, uden at forvolde skade på smykket.
Isotopanalyserne afslørede, at en stor del af guldet fra de tre byer havde samme oprindelse.
Guldsmykkerne fra Kolchis (nutidens Georgien) blev formentlig sejlet over Sortehavet, gennem Bosporusstrædet og til sidst gennem det smalle stræde Dardanellerne for at nå frem til Troja.
Samhandel anno 2500 f.Kr.
Ernst Pernicka fra Curt-Engelhorn-Centre Archaeometry i Mannheim Tyskland forklarer.
“De fælles elementer i guldet fra Troja, Poliochni og Ur, ligner bedst bronzealderguld fra Georgien”.
Noget kunne altså tyde på, at guld udvundet i Georgien (kaldet Kolchis i antikken) blev spredt ud over Lilleasien, Mellemøsten og Middelhavet.
“Dette betyder, at der for 4.500 år siden må have eksisteret handelsruter mellem disse fjerntliggende regioner” tilføjer Pernicka.
