Et halvt år forinden var Hernan Cortes og hans soldater trængt ind i Tenochtitlan og havde taget azteker-kongen Moctezuma 2. som gidsel.
Flygtede med aztekernes skat
Efterfølgende smeltede de kongens guld om til barrer for lettere at kunne transportere det. Byens indbyggere gjorde imidlertid oprør, og Moctezuma blev dræbt.
Cortes og hans mænd samlede derfor guldet og flygtede i ly af mørket. Men de tungt belæssede spaniere blev opdaget og måtte kæmpe sig vej ud af byen.
Mange af dem druknede, da deres båd sank i en af byens kanaler. Den analyserede guldbarre stammer angiveligt fra forliset.
Cortes overlevede, men størstedelen af skattene var tabt. Guldbarren er det første fysiske bevis på episoden.
“Det er umuligt at opgøre, hvor megen lidelse vore folk gennemgik. Både spaniere såvel som vore indianske allierede fra Tascaltecal, hvoraf næsten alle omkom”, skrev Cortes efterfølgende i et brev, hvor han også beklagede tabet af stort set samtlige de skatte, som spanierne havde forsøgt at få med sig.
Cortes tog grusom hævn
Ifølge Cortes kostede “Den triste nat” mindst 150 spaniere livet. Dertil kom ca. 2.000 indianske allierede, som havde sluttet sig til spanierne for at bryde aztekernes jerngreb om regionen.
Omkring et år senere tog Hernan Cortes grusom hævn over aztekerne. Med omkring 1.000 spanske soldater og over 20.000 krigere fra allierede indianerstammer belejrede han Tenochtitlan, som faldt den 13. august 1521.
Kampene og de efterfølgende massakrer, ifølge Cortes især begået af hans indianske allierede, kostede op imod 100.000 aztekere livet.
Cortes selv tog aztekernes sidste hersker til fange og lod ham torturere for at få ham til at afsløre, hvad aztekerne havde gjort med alt det guld, som spanierne havde tabt under flugten et år tidligere. Kongen erkendte, at guldet var blevet smidt i en sø.
Cortes så derfor aldrig sine skatte igen. De ligger stadig det ukendte sted, hvor aztekerne kastede dem bort.