Mysteriet om en guldbarre, fundet under en gade i Mexico City i 1981, er omsider blevet løst.
Ifølge forskere fra Mexicos nationale historieinstitut (INAH) blev den to kilo tunge guldbarre sandsynligvis tabt, da den spanske conquistador Hernan Cortes og hans mænd i juni 1520 måtte flygte ud af aztekernes hovedstad Tenochtitlan – nutidens Mexico City.
“Guldbarren er et enestående vidnesbyrd om et usædvanligt øjeblik i historien”, siger arkæolog Leonardo Lujan til Reuters.
“Sorgens nat” kostede spanierne dyrt
Forskerne analyserede guldbarrens kemiske sammensætning og sammenlignede den med andre guldfund fra kendte år.
Konklusionen er, at barren stammer fra omkring 1520, da Cortes blev jaget ud af Tenochtitlan. Episoden, der på spansk er kendt som Noche Triste (Sorgens nat), indtraf den 30. juni 1520.
Hernan Cortes og hans mænd måtte flygte ud af aztekernes hovedstad, men flugten kostede dem dyrt. Over 100 spaniere blev dræbt, og næsten alt det guld, de havde stjålet, forsvandt. På maleriet sørger Cortes over tabene.
Et halvt år forinden var Hernan Cortes og hans soldater trængt ind i Tenochtitlan og havde taget azteker-kongen Moctezuma 2. som gidsel.
Flygtede med aztekernes skat
Efterfølgende smeltede de kongens guld om til barrer for lettere at kunne transportere det. Byens indbyggere gjorde imidlertid oprør, og Moctezuma blev dræbt.
Cortes og hans mænd samlede derfor guldet og flygtede i ly af mørket. Men de tungt belæssede spaniere blev opdaget og måtte kæmpe sig vej ud af byen.
Mange af dem druknede, da deres båd sank i en af byens kanaler. Den analyserede guldbarre stammer angiveligt fra forliset.
Cortes overlevede, men størstedelen af skattene var tabt. Guldbarren er det første fysiske bevis på episoden.
“Det er umuligt at opgøre, hvor megen lidelse vore folk gennemgik. Både spaniere såvel som vore indianske allierede fra Tascaltecal, hvoraf næsten alle omkom”, skrev Cortes efterfølgende i et brev, hvor han også beklagede tabet af stort set samtlige de skatte, som spanierne havde forsøgt at få med sig.
Cortes tog grusom hævn
Ifølge Cortes kostede “Den triste nat” mindst 150 spaniere livet. Dertil kom ca. 2.000 indianske allierede, som havde sluttet sig til spanierne for at bryde aztekernes jerngreb om regionen.
I 1521 tog Cortes og hans mænd hævn over aztekerne og stormede deres hovedstad. Slaget knuste aztekernes imperium.
Omkring et år senere tog Hernan Cortes grusom hævn over aztekerne. Med omkring 1.000 spanske soldater og over 20.000 krigere fra allierede indianerstammer belejrede han Tenochtitlan, som faldt den 13. august 1521.
Kampene og de efterfølgende massakrer, ifølge Cortes især begået af hans indianske allierede, kostede op imod 100.000 aztekere livet.
Cortes selv tog aztekernes sidste hersker til fange og lod ham torturere for at få ham til at afsløre, hvad aztekerne havde gjort med alt det guld, som spanierne havde tabt under flugten et år tidligere. Kongen erkendte, at guldet var blevet smidt i en sø.
Cortes så derfor aldrig sine skatte igen. De ligger stadig det ukendte sted, hvor aztekerne kastede dem bort.