2) Elite-vikingekriger var kvinde
Mere end 100 år efter fundet af en elite-vikingekriger-grav i Sverige, kunne forskerne i år fastslå, at den afdøde kriger var en kvinde.
Teorien om, at vikingekrigeren, der blev begravet for over 1.000 år siden sammen med to heste og adskillige gravgaver, var en kvinde og ikke en mand, var fremme allerede i 1970’erne.
Men det var først i år, at en DNA-analyse af krigerens skelet endeligt fastslog, at der var tale om en kvindelig kriger.
Skriftlige kilder har siden 1000-tallet berettet om kvindelige vikingekrigere, der kæmpede side om side med mænd, men DNA-analysen var det første videnskabelige bevis på, at kilderne taler sandt.
Opdagelsen ændrer ikke nødvendigvis ved den etablerede viden om kønsrollerne i vikingetiden.
Vikingernes samfund var nemlig – uagtet den kvindelige kriger – stærk patriarkalsk med en klar rollefordeling mellem mænd og kvinder, men opdagelsen viser, at der også i vikingetiden var mennesker, som brød med omverdenens normer.
Kvindens eksklusive gravgaver viser, at selvom hun var atypisk for datidens kvinder, så var hun alligevel stærkt respekteret i sin samtid.
Den tanke er så opløftende, at opdagelsen ryger direkte ind på listens andenplads.
3) Endnu en Dødehavsrulle-hule er fundet
I begyndelsen af 2017 gjorde arkæologer fra Hebrew University et af de største fund i ørkenområdet Qumran, der ligger på Vestbredden i 60 år:
De fandt en 12. hule, som formentlig har været gemmested for Dødehavsruller.
De allerede kendte Dødehavsruller tæller ca. 800 skriftruller, der blev fundet i ørkenen i perioden 1947-1956 i 11 forskellige klippehuler.
Dødehavsrullerne er skriftruller med religiøse tekster, der blev skrevet fra ca. 200 f.Kr.-100 e.Kr. og de indeholder bl.a. verdens ældste bibeltekster.
Skriftrullerne blev formentlig gemt væk i klippehulerne for ca. 2.000 år siden af områdets jøder, der forsøgte at gemme dem fra romerne.
Den 12. hule indeholder ingen Dødehavsruller, men indicer på, at den har gjort.
Langs hulens klippevægge lå nemlig både potteskår og rester af oldgammelt pergament, der svarer til de fund, der er blevet gjort i de 11 andre klippehuler, hvor der rent faktisk blev fundet skriftruller.
Selvom der altså ingen nye bibeltekster blev fundet i hulen – formentlig fordi de er blevet stjålet af tyve – er fundet af hulen i sig selv spektakulært.
Fundet antyder nemlig, at der kan være flere Dødehavsrulle-huler derude. Huler, som måske heller ikke tyve har haft adgang til, og som derfor stadig rummer de oldgamle skriftruller, der blev forsøgt gemt væk. Tænk, hvilke tekster de kan rumme?
4) Årelangt mysterium løst
Lige siden to løver i 1898 dræbte og åd over 100 mennesker i Kenya i en periode på ni måneder, har ét spørgsmål klæbet sig til den uhyggelige fortælling: Hvorfor?
I foråret kom forklaringen på løvernes højst atypiske adfærd så endelig.
Ved at undersøge løvernes kranier, kunne forskerne se, at de store kattedyr har lidt af en tandpine så slem, at de ikke har været i stand til at nedlægge deres almindelige byttedyr på savannen.
I stedet gik de to løver, kaldet "Ghost" og "Darkness", efter lokale jernbanearbejdere på trods af, at løver egentlig helst undgår menneskekød.
Opdagelsen af løvernes tandpine giver svar på en over 100 år gammel og næsten mystificeret fortælling.
Fremover vil ingen kunne fortælle historien om de menneskeædende løver, uden at nævne deres frygtelige tandpine.
Det faktum gør, at opdagelsen fortjener en flot fjerplads.
5) Historie har stor betydning
Listens 5. plads går ikke til et arkæologisk fund eller en ny videnskabelig erkendelse, men derimod til bekræftelsen af, at behandlingen af vores fælles historie bestemt ikke er ligegyldig.
For i 2017 skabte Japans brug af sexslaver under 2. verdenskrigendnu engang flere diplomatiske kriser.
Den direkte anledning var opførelsen af en statue i den amerikanske by San Fransisco til ære for de mange tusinde sydøstasiatiske kvinder, der blev tvunget til at prostituere sig for japanske soldater.
Det fik borgmesteren i den japanske by Osaka til at kræve søsterskabet mellem hans by og San Fransisco ophævet.
Krisen mellem de to byer opstod kun få uger efter, at den japanske regering protesterede over, at Sydkorea havde inviteret en af de få nulevende koreanske trøstepiger med til en officiel middag, hvor bl.a. den amerikanske præsident, Donald Trump, deltog.
Begivenhedernes forløb minder os alle sammen om, at historie først og fremmest handler om virkelige mennesker, der har levet, tænkt og følt.
Og så rejser de en række eviggyldige spørgsmål om, hvor længe et land skal stå til ansvar for sine krigsforbrydelser – og om krigsforbrydelser overhovedet kan glemmes.
