I oldtidens Megiddo, en stor handelsby i nutidens nordlige Israel, har arkæologer undersøgt et skelet fundet i 2016, som tilsyneladende har fået gennemført trepanering ved at få skåret fire linjer i kraniet, så en del af hjerneskallen kunne fjernes.
Undersøgelser viser, at manden lå begravet sammen med sin yngre bror og levede omkring 1500 f.Kr. – han er dermed det tidligste eksempel på denne form for hjernekirugi i Nærøsten.
Tre cm hul blev skåret i kraniet
Under trepanering fjernes et stykke af kraniet med det formål at behandle, hvad der anses som sygdomme i hjernen. Helt tilbage i stenalderen findes eksempler på trepanering, og indgrebet blev udført over hele kloden – fra Sydamerika til Asien.
“I Nærøsten ser vi det ikke så ofte, der er kun omkring et dusin eksempler på trepanering i hele regionen”, fortæller bio-arkæolog Rachel Kalisher fra det amerikanske Brown University, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
De tre cm lange linjer, som er blevet skåret ned i kraniet, kan stadig ses, selvom hovedskallen har taget skade i årenes løb.
De fleste tidlige eksempler på trepanering bruger, hvad der kan betegnes som “skrabemetoden”, hvor en skarp genstand, typisk en flintesten, gentagne gange blev kørt hen over det samme sted på kraniet, så det til sidst skrabede hul indtil hjernen.
Den ældre af de to brørdre har dog fået udført præcise udskæringer i kraniet med særlige instrumenter, som skabte et hul, der var omkring tre cm i bredden og længden. Det tyder på, at de var udført af en professionel.
Begge metoder har utvivlsomt været meget smertefulde, men det var faktisk muligt at overleve. Arkæologerne kender til flere eksempler på mennesker, som er gået rundt med et hul i hovedet i årevis efter operationen.
Spedalskhed smitter særligt indenfor familien
Megiddo var en af det antikke Nærøstens rigeste byer, da den kontrollerede dele af Via Maris, en vigtigt handelsrute der forbandt Egypten, Syrien, Mesopotamien og Anatolien.
Brødrene dog været en del af eliten i den rige by og blev begravet med bl.a. fin keramik, smykker og madgaver. Den ældre bror var også blevet lagt til hvile med det stykke af hans kranie, som var blevet fjernet under operationen.
Skeletternes knogler viser tydelig tegn på deformitet og andre skavanker.
Undersøgelser af skeletterne viser desuden huller, porøsitet og tegn på inflammation, som viser, at de led af en voldsom sygdom.
Ifølge Racel Kalisher tyder knoglernes deformitet på, at brødrene var ramt af spedalskhed, men de skal nu DNA-undersøges for at bekræfte teorien. Hvis undersøgelsen er positiv, vil de to brødre være blandt de tidligst kendte spedalske i verden.
“Spedalskhed spreder sig ofte indenfor familier, ikke kun pga. deres tætte kontakt, men fordi modtageligheden overfor sygdommen i høj grad er påvirket af genetik”, fortæller Kalisher.
Sammenlagt tegner undersøgelserne et billede af de to brødres tragiske skæbne for 3.500 år siden. Den yngste bror døde først af sygdommen og har været teenager eller i starten af 20'erne. Spedalskhed rammer ofte unge mellem 10-19 år særdeles hårdt.
Nogle år efter døde den ældste bror, som var mellem 21-46 år. Hans skelet tyder på, at han har haft sygdommen længe, så det er muligvis ham, der har smittet sin yngre bror. Trepaneringen blev gennemført omkring en uge inden hans død og har sandsynligvis været et desperat forsøg på at redde livet.