Hvad er arkæologiens største fupnummer?

Arkæologiens verden er benhård, og chancen for at gøre det næste store fund er så lille, at mange gennem årene har hjulpet historien en smule på vej med lidt lim, ler og fingerfærdighed.

Arkæologiens verden er benhård, og chancen for at gøre det næste store fund er så lille, at mange gennem årene har hjulpet historien en smule på vej med lidt lim, ler og fingerfærdighed.

John Cooke

I 1912 gjorde den britiske amatørarkæolog Charles Dawson en opdagelse, som rystede den videnskabelige verden.

I en sydengelsk grusgrav havde han fundet knoglerester fra et menneske, som tilsyneladende var the missing link – det evolutionære bindeled mellem mennesket og vore abelignende forfædre.

Knoglerne af den såkaldte Piltdownmand bestod af et menneskekranie med en kraftig kæbe, som ifølge Dawson var 500.000 år gammel.

I årtier blev det banebrydende fund betragtet som et af arkæologiens vigtigste, men i 1953 kunne nye dateringsmetoder afsløre, at knoglerne med stor sandsynlighed stammede fra middelalderen og derfor ikke kunne tilhøre et fortidsmenneske.

Yderligere test viste, at fundet var sat sammen af knogler fra et menneske og to forskellige abearter, formentlig orangutang og chimpanse.

Desuden var tænderne blevet filet til for at ligne mennesketænder.

Hvem der stod bag fupnummeret var, er aldrig blevet opklaret. I mange år pegede pilen på flere forskellige personer.

En stor undersøgelse i 2016 pegede på Dawson som den skyldige.