I årtier har et omdiskuteret emne blandt forskere været, hvornår mennesket først fik kontrol over ilden. De arkæologiske beviser er få og tvetydige. Hidtil har et af de mest klare beviser strukket sig ca. 300.000 år tilbage i tiden til en grotte i Marokko, hvor arkæologer har fundet rester af brændt flintesten sammen med menneskekranier.
Ifølge den franske palæo-antropolog Jean-Jacques Hublin blev stenene brugt som spydspidser af tidlige Homo sapiens. Et andet og mere omdiskuteret fund blev gjort i Sydafrika i 2012, hvor amerikanske forskere fra Boston University analyserede bundlaget i en hule og fandt mikroskopiske spor af brændte dyreknogler og aske fra planter.
Fundet indikerer, at menneskearten Homo erectus muligvis brugte hulen til at tilberede føde for omkring 1 mio. år siden.