Irerne holdt smørret frisk i en mose
Nye undersøgelser afslører at irerne helt tilbage for 3.500 år siden, lagde deres smør i moser for at konservere det. Skikken fortsatte i flere tusind år.

Denne 13,5 kg klump mosesmør, samt træbeholderen den blev fundet i, er dateret til mellem 360-200 f.Kr.
Smørproduktion kendes helt tilbage fra 2500 f.Kr., hvor sumeriske stentavler forestiller kærning af smør. Men hvordan smørret blev holdt koldt har forskerne været mere i tvivl om.
Nu afslører et nyt studie fra University Collage Dublin og National Museum of Ireland, at bønder allerede for 3.500 år siden, brugte moser til at sikre, at deres smør ikke blev harsk.
Moser var perfekte til smør
De kolde moser var med deres lave iltindhold og høje syrebalance perfekte til at holde smørret frisk. Det blev sænket ned i store træbeholdere, som blev overdækket med læder.
Her kunne det ifølge de irske forskere ligge i flere hundrede år, før det blev til den hårde, uspiselige masse af forstenet smør, som er blevet fundet i de irske moser i de seneste år. Forskerne mener dog også, at noget af smørret kan have været lagt i moserne som ofringer eller for at gemme dem væk.
Klumperne vejer op til 60 kg
I alt 32 forstenede smørklumper, hvoraf de tungeste vejer optil 60 kg, har forskerne dateret med kulstof-14 metoden. Den ældste stammede fra 1745-1635 f.Kr., men undersøgelserne viste også, at irerne i middelalderen stadigvæk lagde smør i moser.
Forskerne har også undersøgt smørrets kemiske sammensætning for at sikre sig, at der var tale om smør og ikke dyrefedt. Dette var muligt at bekræftet i 29 af de 32 smørklumper.