John Cooke

Kun én mand stod bag historisk fupnummer

Forskere mener nu at have løst det 100 år gamle mysterium om, hvem der stod bag fortidsmennesket fra Piltdown.

I 1912 præsenterede advokat og amatørarkæolog Charles Dawson verden for et kranie, en kæbe og fossilrester som “the missing link” mellem aber og mennesker.

Fundet fik enorm opmærksomhed og anerkendelse, men næsten 50 år senere afslørede britiske forskere, at fundene var falske og i stedet stammede fra orangutang- og menneskeknogler, men hvem der stod bag, fandt de ikke ud af.

Læs hele historien om det historiske fupnummer

Samme mand fra start til slut

Nu hævder et hold forskere med palæoantropolog Isabelle De Groote i spidsen, at fupnummeret er begået af den samme mand hele vejen igennem.

“Ved at bruge en CT-scanner kunne vi se, at en stor del af knoglerne og tænderne var fyldt med grus, som blev holdt på plads med små sten”, skriver forskerne.

Metoden er ifølge dem så identisk, at den må være udført af den samme mand og er gjort for at få knoglerne til at blive så tunge, som fossilrester fra et fortidsmenneske ville have været.

Dawson er hovedmistænkt

DNA-analysen understøtter deres påstand, da kæben og tænderne viste sig at stamme fra én orangutang, og forskerne er da heller ikke i tvivl om, hvem der har bearbejdet og placeret knoglerne.

“Dawson er den hovedmistænkte. Han er den eneste, der var til stede ved hvert eneste fund, og den eneste, der har set findested nr. 2”, konkluderer de.

Flere huller var stoppet med sten og tandfyldning (illustreret med gul).

© The Royal Society

Afsløringer i 1953

  • Fortidsmennesket var sammensat af ca. 700 år gamle menneske- og orangutangknogler.
  • Fundene havde pletter af jern og syre, som fik dem til at se ældre ud.
  • En plastikmasse holdt tænderne på plads.

3 hurtige spørgsmål

Isabelle De Groote

Lektor, Liverpool John Moores University

Hvad gør Dawson til den hovedmistænkte?
Metoden, som alle fossilrester er lavet med, er så ens, og Dawson havde netop de færdig-heder og den viden, der skulle til for at lave dem.

Ved I, hvor fossilresterne stammer fra?

Vi ved, at orangutang-materialet højst sandsynligt kommer fra en enkelt orangutang, som minder om de orangutanger, der i dag lever på Borneo. Vi ved også, at de menneskelige fossilrester, der er brugt til at skabe kraniet, stammer fra middelalderen.

Hvad stiller I op med fossilresterne nu?
Mine kolleger fortsætter deres arbejde med at analysere fossilresterne fra orangutangen for at finde ud af, hvor den kom fra. Vi har afsluttet undersøgelsen af de menneskelige fossilrester og vil nok ikke vende tilbage til dem, før vores videnskabelige metoder er væsentlig forbedret.