Den 24. august i år 79 e.Kr dækkede et lag af aske og pimpsten fra vulkanen Vesuv den driftige syditalienske oldtidsby Pompeji. Askelaget kvalte alt liv og indkapslede mennesker, dyr og huse, så de hundreder af år senere fremstod som fastfrosset i tiden.
Det gjaldt også byens freskoer – vægmalerier skabt med maling lavet af farvepulver blandet med vand og påført vådt kalk.
Farverne lyste næsten lige så klart, som da de blev til, men arkæologerne havde et problem. Rystelserne, som opstod under vulkanudbruddet, havde fået flere bygninger til at styrte sammen, og mange vægmalerier var knust i stumper og stykker.
Blandt de huse, som blev ødelagt under udbruddet, var Casa dei Pittori al Lavoro, en pragtbygning på byens hovedstrøg, som arkæologer afdækkede i 1987.
Da forskerne ikke kendte maleriernes motiv, var opgaven med at samle det enorme puslespil nærmest umulig. Stumperne blev i stedet lagt i kasser og stillet væk i en lagerhal.