Den 24. august i år 79 e.Kr dækkede et lag af aske og pimpsten fra vulkanen Vesuv den driftige syditalienske oldtidsby Pompeji. Askelaget kvalte alt liv og indkapslede mennesker, dyr og huse, så de hundreder af år senere fremstod som fastfrosset i tiden.
Det gjaldt også byens freskoer – vægmalerier skabt med maling lavet af farvepulver blandet med vand og påført vådt kalk.
Farverne lyste næsten lige så klart, som da de blev til, men arkæologerne havde et problem. Rystelserne, som opstod under vulkanudbruddet, havde fået flere bygninger til at styrte sammen, og mange vægmalerier var knust i stumper og stykker.
Blandt de huse, som blev ødelagt under udbruddet, var Casa dei Pittori al Lavoro, en pragtbygning på byens hovedstrøg, som arkæologer afdækkede i 1987.
Da forskerne ikke kendte maleriernes motiv, var opgaven med at samle det enorme puslespil nærmest umulig. Stumperne blev i stedet lagt i kasser og stillet væk i en lagerhal.
Her ville de være blevet liggende, hvis det ikke var for en robot udviklet af forskere tilknyttet projektet RePAIR (Reconstructing the Past Artificial Intelligence and Robotics meet Cultural Heritage).
Robotten skal i de kommende måneder ved hjælp af kunstig intelligens samle de 1500 murstumper, som befinder sig i lagerhallen og på den måde vække byens knuste mesterværker til live.
Avancerede fotos hjælper robotten på sporet
Forskerne er tilknyttet universiteter fra Italien, Israel, Portugal, og Tyskland og har siden 2021 arbejdet med at udvikle robotten, som består af en arm forsynet med en følehandske med indbygget kamera.
Handsken scanner det enkelte murstykke og sender billedet til den kunstige intelligens. Den kunstige intelligens analyserer oplysningerne og giver herefter robotten besked om, hvor den skal placere stykket.
Billedet af en hjort er blandt de mange kunstværker, som gemmer sig i lagerhallen udenfor Pompeji.
Datasættet, som gør robotten i stand til at identificere det enkelte murstykke, består af tusindvis af digitale fotos. Forskere har i de forgangne måneder fotograferet hver eneste murstump i 3D og gemt billederne i en digital database.
En særlig teknologi gør det muligt at identificere en lang række farvepigmenter som fx rød okker, gul okker, malakit og egyptisk blå. Nuancer i farveblandingerne skal hjælpe den kunstige intelligens med at skelne mellem de enkelte murstumper og derved lette placeringen af ”brikkerne”.
Arkæologer og kunsthistorikere har desuden tilføjet oplysninger om stilarter og datering, data som også er med til at lede robotten på rette vej.
Den kunstige intelligens' evne til at behandle og analysere de enorme mængder af data gør robotten i stand til at finde frem til murstykkernes rette placering på en brøkdel af den tid, som den menneskelige hjerne ville skulle bruge for at udføre opgaven.
En tidligere udgave af robotten hjalp arkæologerne med at rekonstruere knuste vaser.
Kunstig intelligens samler fortidens løse ender
Datasættet er nu færdigudviklet, og robotten kom første gang i aktion i slutningen af marts. Forude venter mange måneders arbejde. Projektet omfatter foruden Casa dei Pittori al Lavoro også freskoer fra den nærliggende bygning Schola Armaturarum, og arbejdet forventes først at være afsluttet i 2025.
Men rekonstruktionen af Pompejis freskoer er kun begyndelsen, mener forskerne bag projektet.
“Vi håber, at vi – hvis projektet lykkes – vil kunne tilbyde en teknologi, som gøre det muligt for museer verden over at rekonstruere ødelagte freskoer og lignende i større stil”, udtalte Marcello Pelillo, professor med speciale i kunstig intelligens ved Venedigs Universitet.
“Vi fokuserer især på freskoer. Men det er kun et pilotprojekt. Hvis det lykkes, forventer vi, at vi kan bruge teknologien til andre typer af genstande, måske endda til papyrus-skrifter”, fortæller Pelillo.