Science Source Import RM / Imageselect

Maya-krigsfanger blev parteret og ofret

Undersøgelser af knogler fra en massegrav i maya-byen Uxul viser, at ofrene kom langvejsfra, og at de fik et grusomt endeligt.

I 2013 gjorde tyske arkæologer et uhyggeligt fund i den forladte maya-by Uxul i Mexico: I en brønd lå knoglerne fra mindst 20 mennesker, som var blevet parteret og derefter smidt i vandreservoiret for ca. 1.400 år siden.

Nu ved forskerne omsider, hvem de ulykkelige ofre var. Strontium-analyser af 13 af ofrenes tænder viser, at flertallet voksede op mindst 150 km væk i Mayarigets sydlige lavland, hvor nutidens Guatemala ligger.

“Mindst en voksen og et spædbarn var dog fra Uxul”, fortæller arkæolog Nicolaus Seefeld fra Bonns universitet.

Ifølge Seefeld tyder alt derfor på, at størstedelen var krigsfanger.

Opdagelsen er et gennembrud, fordi forskerne hidtil kun har fundet få fysiske beviser på mayaernes menneskeofringer, selv om de kendes fra folkeslagets relieffer og malerier.

Ofrene blev systematisk parteret

Undersøgelserne viser, at udover mindst 14 mænd og én kvinde indeholdt brønden også flere teenagere samt et spædbarn på blot 18 måneder.

Otte af ofrene var højtstående personer, da de havde fået dekoreret deres tænder med jade og indgraveringer.

Hugge- og skæremærker på knoglerne viser, at ofrene blev dræbt og halshugget, hvorefter de systematisk blev parteret.

Massegraven blev fundet under udgravninger af Maya-byen Uxul i 2013. Skeletdelene fra mindst 20 mennesker lå på bunden af en brønd og var blevet dækket over med store sten.

Nicolaus Seefeld

Arkæologen Nicolaus Seefeld gik efterfølgende i gang med at undersøge og analysere resterne af de mange ofre. Strontium-analyser afslørede, at de fleste af ofrene var vokset op mindst 150 km væk fra fundstedet.

Nicolaus Seefeld

På otte ofres tænder fandt forskerne udsmykninger i form af bl.a. indridsninger, der var blevet fyldt med sort farve for at gøre dem mere synlige. Tand-dekorationerne tyder på, at ofrene har haft en høj, social status i deres samfund.

Nicolaus Seefeld

Samtlige knogler havde spor efter partering. Skæremærker (røde streger) og frakturer (blå streger) på dette kranium tyder fx på, at offerets skalp blev skåret af, før den øverste del af kraniet efterfølgende blev hugget af med en række fokuserede slag.

Nicolaus Seefeld

Skæremærker på knoglerne viser, at hud, muskler og sener omhyggeligt blev fjernet fra ofrenes kroppe, før de blev smidt i brønden.

Nicolaus Seefeld

Spor efter ild på flere af knoglerne viser, at dele af kroppen blev varmet op på et bål for at gøre det lettere at fjerne hud og muskler.

Nicolaus Seefeld

Mayaerne ville vise deres styrke

På flere af knoglerne har arkæologerne fundet ildspor – muligvis for let at kunne fjerne hud og muskler.

Ingen af knoglerne bar spor efter mennesketænder, så kannibalisme kan udelukkes.

Efter parteringen blev kropsdelene fra de enkelte ofre smidt i brønden så langt fra hinanden som muligt:

“Det viser helt tydeligt, at man ønskede at ødelægge individernes fysiske sammenhæng”, siger Seefeld, der mener at maltrakteringen af ofrene var en måde at vise mayaernes magt