Et internationalt hold af forskere fra Max Planck Institute for Evolutionær Antropologi i Tyskland, har opnået en banebrydende bedrift – for første gang nogensinde har det været muligt at trække menneskelig DNA ud af en genstand fra den ældste stenalder.
Forskerne har fundet DNA'et i en omkring 20.000 år gammel hjortetand, der har hængt på en halskæde. Den nye metode kan på sigt hjælpe os med at lære meget mere om vores ældste forfædre.
Hjortetanden blev fundet i den berømte Denisova-hule i Altajbjergene i det sydlige Sibirien, som i mange tusind år fungerede som bosted for Homo sapiens – og inden da for menneskets uddøde fætre, de mystiske Denisovaer.
Fra DNA-prøverne kunne forskerne skabe en genetiske profil af personen, der bar vedhænget. De var i stand til at fastslå, at vedhængets ejer var en kvinde, og at hun var tæt beslægtet med de nordeurasiske folk, der primært boede længere mod øst i Sibirien.
Tanden kan have hængt om kvindens hals, mener forskerne. DNA-strengene i snoren er kunstnerisk fortolkning.
Grundig afvaskning er nøglen til den nye DNA-metode
Forskerne har skabt en metode, som gør det muligt at isolere DNA fra hudceller, sved eller andre kropsvæsker, som er blevet absorberet af porøst materiale. Det betyder, at når en person for 20.000 år siden har rørt ved fx knogler eller tænder, så er der en chance for, at forskerne nu kan isolere deres DNA.
“Mængden af menneskelig DNA, vi kan gendanne, er utrolig. Næsten ligeså meget, som hvis vi havde haft en mennesketand,” fortæller studiets hovedforfatter Elena Essel.
Elena Essel fra Max Planck Institute for Evolutionær Antropologi arbejder med tanden i hendes laboratorium.
Forskernes nye metode er særligt imponerende, fordi den er fuldkommen ikke-invasiv og ikke-destruktiv.
Efter at have testet forskellige kemikalier på knogler og tænder fandt det tyske forskerhold frem til, at hvis blot knoglerne blev vasket grundigt af i en opløsning, der indeholder fosfat og varmt vand, kunne afvasket DNA let registreres. Den grundige vask har også den fordel, at den renser ud i porer og små revner, hvor rester af DNA typisk ville kunne gemme sig.
“Man kan sige vi har skabt en vaskemaskine for antikke genstande. Ved vaske dem ved temperaturer op til 90 grader er det muligt at udtrække DNA'tn fra spildvandet, uden at vi gør skade på genstanden,” fortæller Essel.
En ny begyndelse for genforskning
I forskningsartiklen udgivet i tidsskriftet Nature, fastslår antropologerne på Max Planck Instituttet, at deres nye DNA-metode vil blive begyndelsen på en ny æra indenfor forskning i fortidens gener.
Redskaber, smykker og personlige genstande lavet af knogler og tænder kan nu give forskerne vigtigt viden om de mennesker, der brugte dem. Tidligere har forskningen været begrænset af, at arkæologer og antropologer har fundet mange genstande, men det har været tæt på umuligt at finde ud af præcis, hvem de tilhørte.
Med denne metode kan genstande og personer i større grad kædes sammen, hvilket kan skabe et meget mere præcist og nuanceret billede af flere tusind år gamle mennesker og deres samfund og kulturer.
Den undersøgte tand blev fundet i Denisova-hulen af russiske arkæologer tilbage i 2019.