Menneskeofringer: Konge byggede sit slot på lig

Forskere har fundet to skeletter under murene på et slot i Sydkorea. Knoglerne bekræfter en folkemyte om, at bygninger blev bygget oven på lig, for at bringe held til kongen og hans nye slot. Forskerne kan endnu ikke afvise, at ofrene er blevet begravet levende.

To menneskeskeletter er fundet under en borg i Sydkorea.

© AFP

Der har længe floreret rygter om, at den gamle koreanske tro på ånder (shamanisme) krævede stor ofre.

Og nu beviser to skeletter for første gang, at mennesker er blevet ofret til shamanismen, når der skulle opføres nye bygningsværker. Den ene vendte ansigtet opad, mens den anden vendte ansigt og arm over mod den første.

Beviset har forskere fundet under murene på det såkaldte “Moon Castle” eller “Banwolseong” i Gyeongju i det østlige Sydkorea.

Kongeriget Silla ofrede mennesker

Det vides endnu ikke, hvordan ofrene blev slået ihjel – og om de var i live eller bevidstløse, da de blev lagt i graven.

Der skal mere forskning til, før nogen af muligheder kan udelukkes.

Folkemyte er bekræftet

Talskvinde for “Gyeongju National Research Institute of Cultural Heritage” Choi Moon-Jung siger til AFP:

“Det her er det første arkæologiske bevis på, at folkemyten, om at mennesker blev ofret i forbindelse med opførelsen af bygninger, dæmninger og mure, er sand.”

Nu skal skeletterne testes

Nu skal skeletterne udsættes for en lang række prøver – bl.a. DNA-analyser – for at blive klogere på de ofrede mennesker.

Prøverne kan bl.a. afsløre deres sundhed, diæt og fysiske og genetiske karaktertræk. Og de kan måske også afsløre, hvordan ofrene endte deres dage.