Mennesker spiste hinanden som rituel handling
Vores forfædre spiste ikke hinanden for at få næring, konkluderer ny undersøgelser. Menneskekød indeholder for få kalorier til, at det kunne betale sig at slå et andet menneske ihjel.
Tidligere mennesker spiste ikke hinanden af nød – men af lyst.
En ny undersøgelse konkluderer, at fortidens mennesker var så fattige på næring, at det ikke kunne betale sig at spise et medmenneske frem for fx en vildhest eller et vildsvin.
Derfor er det mere sandsynligt, at kannibalisme blandt mennesker for mellem 14.000 og 900.000 år siden skyldtes enten religiøse eller sociale ritualer frem for sult og mangel på mad, som forskere ellers tidligere ikke har kunnet afvise som årsagen til kannibalisme.
Mennesker er ikke et festmåltid
Dr. James Cole fra University of Brighton har undersøgt kannibalisme blandt tidlige menneskearter – bl.a. neandertalere og homo erectus – ved at sammenligne kalorieværdien i menneskekød med andre dyr.
Og da vores forfædre ikke indeholdt meget andet end hud, muskler og knogler, var de ikke noget festmåltid sammenlignet med dyr.
Et kg vildhest, bjørn eller vildsvin indeholder tre gange flere kalorier i fedt og proteiner end et kg menneskekød.
Mennesker er et besværligt bytte
En anden ulempe ved et menneskemåltid er, at mennesket kæmper imod på en helt anden måde end et byttedyr.
”Det handler ikke kun om kødet,” siger dr. James Cole til AFP.
For eksempel kan det ifølge dr. Cole have været en hyldest til den døde at spise hans milt eller suge marven ud af knoglerne. Næringen ved sådan et ritual kan betragtes som en ekstra bonus.