Middelalderkæmpe afsløret i Polen
En gigantisk polsk kvinde fra middelalderen har ikke bare slæbt rundt på en 2,18 m høj krop og et grotesk overdimensioneret hoved – hun har også levet et liv med skader og smerter på samfundets absolutte bund.
Den polske kæmpekvinde led bl.a. af gigantisme, der får hjernen til at producere væksthormoner i overflod.
Hendes over to meter lange krop blev lemfældigt slynget i graven, så både arme og ben strittede ud til flere sider i den polske kirkegårdsmuld.
Sådan lå hun i århundreder, indtil polske arkæologer i 1977 trak hende ud af glemslen på kirkegården i den befæstede middelalderboplads Ostrów Lednicki i det vestlige Polen.
Men først nu har eksperterne undersøgt kæmpekvindens skelet i detaljer – og resultaterne vidner om et traumatisk og smertefuldt liv.
Led af kæmpevækst
Et hold polske forskere har i en ny undersøgelse påvist, at kæmpekvinden led af både gigantisme og akromegali.
Gigantisme, eller kæmpevækst, skyldes for det meste en svulst i hjernen, der får hypofysen til at overproducere væksthormoner. Derfor kunne kvinden vokse til næsten 2,2 meter.
Kæmper er ikke fremmede for historien. Franske André the Giant (1946-1993) virkede som skuespiller og wrestler, mens canadiske Anna Haining Bates (1846-1888) levede et aktivt liv med sine 2,43 meter og 159 kilo.
Den beslægtede lidelse akromegali fik desuden knoglerne i kvindens hovede til at vokse ud over det sædvanlige, ligesom hendes læber, tunge og ører sandsynligvis var forstørrede.
Begravet hulter til bulter
Kæmpekvinden døde, da hun var sidst i 20’erne – en gang mellem år 1200 og 1400 – og blev skødesløst kastet i en simpel grav uden gaver.
Hendes højre arm og venstre ben var unormalt bøjede, og ansigtet pegede mod øst, selvom alle andre på kirkegården vendte hovedet mod vest.
Kvindens skelet lå rodet i graven, og ansigtet pegede den forkerte vej. Skitse: Janusz Górecki
”Det indikerer, at hun kom fra den laveste sociale klasse,” skriver arkæolog Magdalena Matczak fra Nicolaus Copernicus Universitetet i den nye undersøgelse.
Forbandet af lidelser
Ikke nok med at kvinden var enorm, så afslørede hendes skelet også spor efter frygtelige følgelidelser forbundet med kæmpevækst:
● Slidgigt: Rygsøjlen udviste tegn på gigt, der sandsynligvis var et resultat af hendes usædvanlige højde og vægt.
● Knogleskørhed: Brud på arme og ben gav mistanke om svage knogler.
● Lungehindebetændelse: Knuder på ribbenene vidnede om mulig irritation i lungehinden og dermed en anstrengt og smertefuld vejrtrækning.
Med afsæt i moderne videnskab skriver de polske eksperter også, at det er reelt at antage, at kvinden led af både angst, vrede, følelsesudsving og mentale forstyrrelser.
Levede ikke som udstødt
Selvom livet beviseligt har været både hårdt og smertefuldt for den polske kæmpekvinde, fandt forskere dog også en lille grund til optimisme i havet af elendighed.
Bruddet på hendes ben var fx fuldstændig lægt, og det har taget måneders hvile og pleje i hænderne på kyndige folk.
”At hun overlevede helt til midt i voksenlivet, kombineret med sporene efter sundhedspleje, kan tyde på, at hun ikke var udstødt af samfundet,” skriver de polske arkæologer.
Den store polske kvinde blev begravet på kirkegården i Ostrów Lednicki, en middelalderboplads i det vestligt centrale polen (rød prik). Stedet er sat i forbindelse med den første polske herskerslægt, Piast-dynastiet.