For 3.000 år siden blev kobber i store mængder hentet op af Timna-dalen i Israel. Historikere og arkæologer mener, at skakternerne i dalen er resterne af kong Salomons sagnomspudne miner.
Kobber gjorde ifølge Biblen Salomon stenrig, men kun få af hans efterfølgere fik del i indtægterne fra Timna, der ligger 30 km nord for Eilat. Omkring år 850 f.Kr. blev minerne pludselig forladt.
Ved møjsommeligt at gennemgå rester af kul har et hold eksperter nu slået fast, at manglen på kvalitetsbrænde lukkede minerne. Kun det bedste træ måtte bruges til at smelte kobber, men brændet slap op:
“Som tiden gik anvendte de (israelitterne, red.) mindre og mindre af det træ, de fra starten vidste var bedst. Og de begyndte at samle træ længere og længere væk”, konkluderer arkæobotanist Mark Cavanagh fra Tel Aviv University.
Kong Solomons søjler kaldes Timna-dalens mest berømte stenformationer. Områdets porøse sandsten gjorde det let at hakke kobberforekomsterne fri.
Romerne blæste nyt liv i minerne
Kong Salomons miner kostede al vegetation i det sydlige Israel livet, fordi minearbejderne til sidst måtte fælde små træer og buske. Brændet kunne dog ikke få temperaturen så højt op, at kobberet fik fortidens høje kvalitet.
Minerne var derfor ikke længere profitable og blev opgivet, mener forskerne.
Minedriften vendte først tilbage godt 1.000 år senere, da nabateerne og romerne begyndte at importere godt brændsel langvejs fra.