Munk fandt forhistorisk supermenneske
Nye undersøgelser beviser, at den forhistoriske menneskeart denisova var mere udbredt end tidligere antaget og i stand til at leve i over 3.000 meters højde. DNA fra supermennesket påvirker stadig nogle mennesker i dag.
Da en buddhistisk munk i 1980 gik op til en kinesisk bjerggrotte for at bede, gjorde han en uventet opdagelse – en halv underkæbe, som var usædvanligt stor. Han bragte fundet med hjem til sit kloster, hvor det lå i 30 år, før det blev doneret til forskningen.
Nu kan et internationalt hold af forskere fra bl.a. Danmark og Kina afsløre, at kæbepartiet er omkring 160.000 år gammelt og stammer fra et medlem af menneskearten denisova.
Kun fundet ét andet sted i verden
Hidtil er rester af denisova-mennesker kun fundet i en enkelt grotte i Sibirien. Det enestående fund fra Kina tyder på, at menneskearten levede flere steder i Asien, indtil den uddøde for omkring 50.000 år siden.
Den kinesiske grotte, som kæbepartiet blev fundet i, ligger i 3.280 meters højde – og det er en overraskelse, at fortidsmenneskene var i stand til at leve i denne højde. De foreløbige undersøgelser tyder dog på, at denisovaerne havde særlige gener, som gjorde dem velegnede til at leve i den tynde luft i de barske omgivelser.
“De har været i stand til at tilpasse sig miljøer i enorme højder og med lavt iltindhold, længe inden homo sapiens kunne”, fortæller forskeren Dongju Zhang.
Tibetanere har stadig denisova-DNA.
DNA-undersøgelser har vist, at denisovaer og homo sapiens ikke levede adskilt, og derfor har nogle mennesker stadig spor efter denisova-DNA.
Dette er især konstateret hos tibetanere, og den genetiske arv fra fortidsfolket er med til at forklare tibetaneres særlige evner til at leve i store højder.