Mystisk sværd giver forskerne gråt hår – kan du knække koden?

Et krigshyl, et digt eller rent vrøvl? Efter 200 år hiver eksperterne sig stadig i håret over en gådefuld inskription på et middelalder-sværd fundet i 1825. Nu beder British Library om hjælp.

Ifølge British Librarys eksperter kunne sværdets ca. en m lange og 1,2 kg tunge stålblad let kløve et menneskehoved, hvis det blev svunget af en erfaren ridder.

Sværd fundet i en flod

I snart 200 år har et mærkværdigt sværd givet historikerne gråt hår på hovedet.

Det velbevarede middelalder-våben blev fundet i 1825 nær byen Lincoln i det østlige England. Ifølge eksperter stammer sværdet fra omkring år 1300 og har engang tilhørt en rig engelsk adelsmand.

Den mest spændende detalje ved sværdet er dog en gådefuld inskription på 18 bogstaver på bladet, som historikere, lingvister og kode-eksperter har forsøgt at knække i århundreder. Uden succes.

Lavet i Tyskland – brugt i England

Sværdet bliver i øjeblikket udstillet på British Library, og nu beder det berømte bibliotek offentligheden om hjælp til at bryde koden.

Ifølge British Librarys eksperter minder de to riller i bladet og skæftets udformning om sværd fra vikingetiden. Men de er dog enige om, at det tveæggede våben formentlig blev lavet i Tyskland, som i 1200-tallet producerede de fleste af Europas sværd. Derfra er våbnet formentlig solgt videre til en velhavende engelsk adelsmand.

Krigsråd, digt eller vrøvl?

De 18 bogstaver på sværdets blad danner den kryptiske tekst “+NDXOXCHWDRGHDXORVI+”. Tekstens sprog er stadig ukendt, hvilket gør det endnu mere besværligt at knække beskeden.

Hidtil har eksperter bl.a. foreslået, at teksten kunne være et krigsråb på middelalder-walisisk, de første bogstaver fra et digt eller sågar blot et vrøvle-ord skrevet af en analfabetisk sværdsmed.

Gåden er stadig uløst

Ifølge nogle af de første bud, som British Library allerede har modtaget fra offentligheden, kan de to første tegn på sværdet – “ND” – være en forkortelse for den latinske frase “nostrum dominus” – “Vor herre”. På samme måde kan de efterfølgende “XOX” kan være en henvisning til den kristne treenighed.

Hidtil er gåden dog ikke løst, og British Library tager stadig imod nye forslag.