Napoleons yndlingsgeneral fundet under dansegulv
Forskere mener at have fundet de jordiske rester af en berømt fransk general, som blev dræbt under Napoleons fatale felttog i Rusland.
Forskerne har sammenholdt skelettets skader med de skader, som general Gudin fik under det sidste slag, hvor han bl.a. mistede sit venstre ben.
I årevis har russerne i bogstaveligste forstand danset på en grav, der tilhører en af Frankrigs berømte generaler.
Et fransk-russisk forskerhold mener, at de med stor sandsynlighed har fundet general Charles Étienne Gudins sidste hvilested – under en udendørs dansescene i den russiske by Smolensk.
Fik revet det ene ben af
En kanonkugle rev Gudins ene ben af i slaget ved Valutino i 1812, og han døde kort efter i en alder af 44 år.
“Så snart jeg så skelettet med kun ét ben, vidste jeg, at vi havde fundet vores mand”, fortæller lederen af det arkæologiske hold, Marina Nesterova, til nyhedsbureauet AFP.
Foreløbige undersøgelser viser, at skelettet tilhører en mand i alderen 40 til 45 år, og ifølge forskerne passer skaderne på knoglerne med de sår, som den franske general fik under sit sidste og tidligere slag.
General Charles Étienne Gudin kæmpede altid i første linje og blev ved flere lejligheder hårdt såret.
Kæmpede hårdt for Napoleon
Charles Étienne Gudin og Napoleon havde gået på samme militærskole, og Gudin blev udnævnt til brigadegeneral i 1799. I de følgende år udkæmpede generalen slag efter slag for Napoleon og blev såret adskillige gange.
Det var imidlertid Napoleons skæbnesvangre felttog i Rusland i 1812, som blev Gudins endeligt. En del af den franske hær stødte i august sammen med den russiske hærs bagtrop ca. 20 km fra Smolensk.
Gudin ledte det sidste angreb på russerne, da kanonkuglen flåede hans ben af. Den unge general døde tre dage senere af en infektion. Angiveligt græd Napoleon, da han fik besked om dødsfaldet.
Gudins hjerte blev sendt til Frankrig, mens liget blev stedt til hvile i Rusland. DNA-analyser skal nu vise, om skelettet under dansegulvet virkelig tilhører Gudin.
Kom med arkæologerne på arbejde
Vikingeskibe bliver i dag fundet ved hjælp af georadar, mikroskopisk damp genskaber 1.000 år gammel øl, og tandrester afslører alle detaljer i et menneskes livshistorie.
Arkæologien har aldrig haft mere fart på og handler i dag langt mere om højteknologisk videnskab end nænsom afstøvning med små pensler.
Et abonnement på HISTORIE er din guide til at forstå arkæologernes spændende verden.
Lige har du FRIT VALG PÅ ALLE HYLDER
- Nordens største og mest populære historie-magasin, HISTORIE – fyldt med de største dramaer og de seneste fund
- En valgfri BONUS – eksempelvis In-ear høretelefonerne, den smarte trådløse mobiloplader eller den lækre tyverisikrede rygsæk
- Fri adgang til vores digitale magasinsamling – hvor du kan læse løs i de magasiner, der allerede er udkommet