Eksperter har i årtier diskuteret, om mennesker og neandertalerne levede fredeligt side om side, eller om de to arter bekrigede hinanden?
Den britiske evolutionsbiolog Nicholas Longrich hælder mest til det sidste.
I en ny afhandling argumenterer han for, at en langtrukken krig udryddede neandertalerne.
Longrich mener, at krig er den bedste forklaring på, at det tog homo sapiens (moderne mennesker) hele 100.000 år at nå frem til Europa.
Neandertalere var store krigere
Mennesker forsøgte for 200.000 år siden at udvandre fra Afrika, men dengang havde neandertalere allerede beboet Mellemøsten i hundredtusindvis af år.
De kendte området ud og ind, var dygtige jægere, og deres muskuløse kroppe gjorde dem formentlig til vældige krigere.
Krigen om de bedste jagtområder rasede mellem ca. 125.000 f.Kr. og 30.000 f.Kr., og arkæologer har gennem tiderne fundet talrige skeletter med krigsskader.
En såkaldt atlatl (kastetræ) gjorde det muligt for homo sapiens at kaste spyd langt. Det lille håndtag af ben var et af menneskets overlegne våben, mener Nicholas Longrich fra University of Bath.
Bue og pil afgjorde formentlig krigen
Longrich mener, at mennesket enten overvandt neandertalere med nye våben som flitsbuer og kastespyd eller i kraft af en befolkningseksplosion som førte til, at faldne krigere hurtigere kunne erstattes.
