Havdyr var i langt højere grad end troet en af neandertalernes absolutte livretter. Nye fund tyder endda på, at vore fjerne slægtninge var lige så gode til at fiske som os selv.
Hidtil har videnskaben kun haft få beviser beviser på, at neandertalerne fik mad fra havet, men det har ændret sig radikalt, efter at et forskerhold undersøgte den portugisiske grotte Figueira Brava.
Da neandertalerne for 100.000 år siden levede i Figueira Brava, lå grotten ca. to kilometer fra havet.
Spiste alt godt fra havet
Her levede neandertalere for ca. 100.000 år siden, og deres efterladenskaber viser, at de spiste alt fra fisk til krabber og endda delfiner.
Ifølge forskerne fandt de nogle steder i grotten op til 370 kg muslingeskaller per m2. Dertil kom forstenede knogler fra en række andre dyr.
Fundene afslører, at mindst halvdelen af neandertalernes føde blev hentet i havet.
I grotten fandt forskerne bl.a. forstenede krabbekløer, som neandertalerne har knust for at nå kødet.
Havdyr spist af neandertalerne
Krabber og muslinger spiste neanderthalerne i store mængder.
Ål og sæler stod også på neandertal-menuen.
Hajer og delfiner fandt forskerne også knogler fra i grotten.
Knuser tidligere teorier
Den opsigtssvækkende opdagelse punkterer teorier om, at homo sapiens var de eneste, som fangede fisk og skaldyr, og at det var derfor, at det moderne menneske udkonkurrerede neandertalerne.
Ifølge professor João Zilhão fra Barcelonas universitet viser hans forskerholds fund – ligesom andre nylige fund – at neandertalerne og homo sapiens stort set var ens.
