Ved floden Tollense i Nordtyskland døde ca. 100 mænd i slaget. Her har arkæologerne blandt andet fundet kranier og knogler, våben, skæreværktøj, knappenåle og et skrin.

© Landesamt für kultur und denkmalpflege mecklenburg-vorpommern & r. johnson

Nordens tidligste slag blev udkæmpet i Tyskland

Arkæologer har nu analyseret knogler og våben fra det tidligste større slag udkæmpet nord for Alperne.

En gruppe arkæologer mener at have løst mysteriet om de enorme mængder knuste knogler og hullede kranier, der siden 1996 er fundet ved floden Tollense i Nordtyskland – 50 km fra Stralsund ved Østersøen.

Stedet viser ingen tegn på beboelse, men var til gengæld kampplads for Nordeuropas første store bronzealderslag omkring år 1300 f.Kr., påstår forskere fra bl.a. Landesamt für Kultur und Denkmalpflege. Han anslår, at så mange som 5.000 krigere kan have deltaget.

Våben kunne gøre voldsomskade

“Hvis vores hypotese om, at alle fundene stammer fra samme begivenhed, holder stik, så har vi at gøre med en konflikt i en størrelse, der aldrig før er set nord for Alperne”, fortæller arkæolog Thomas Terberger til Science.

Konklusionen baserer forskerne bl.a. på trævåben, som er fundet i floden sammen med knogler.

For ifølge forskerne “er der ingen tvivl om, at sådanne hammer-lignende våben har kunnet gøre voldsomme skader”, fortæller Terberger i sin rapport.

Manglende keramik peger også på, at stedet ikke har været beboet.

Flere af de fundne kranier har brud efter slag med våben. Ifølge eksperterne er der ingen tegn på heling, og derfor må krigerne være døde kort tid efter.

© Landesamt für kultur und denkmalpflege mecklenburg-vorpommern & r. johnson

3 spørgsmål om Nordens tidligste slag

Til Detlef Jantzen, Arkæolog, Landesamt für Kultur und Denkmalpflege

  • Hvordan kan I være så sikre på, at menneskene døde i kamp? I 1996 fandt vi en knogle, som var blevet ramt af en pilespids. Og nu har vi også fundet ud af, at et af kranierne er blevet slået med et trævåben som dem, vi har fundet ved flodbredden. Og alle bronze- og flintevåbnene indikerer også, at menneskene er døde af voldelige hændelser.
  • Hvem var personerne, der blev slået ihjel, og hvorfor sloges de? Det eneste, vi kan sige nu, er, at de døde har udgjort en meget ensartet gruppe, men jeg er ikke sikker på, at der er tale om en stamme. Siden området begynder ved krydsningen af floden, kan vi forestille os, at netop den krydsning har spillet en central rolle i konflikten – men handel og byttebørs har sikkert også spillet ind.
  • Hvad skal I undersøge nu? Slaget er den største konflikt nord for Alperne, så vi håber, at vores projekt kan fortsætte. For her har vi nemlig en unik mulighed for at forstå og undersøge udviklingen af den menneskelige opførsel samt konflikternes historie.

Forskere har genskabt krigernes udseende. Mændenes klæder er enten blevet røvet eller gået tabt med tiden. Men ud fra sjældne fund fra samme periode mener forskerne, at krigerne bl.a. bar kappe, kilt og læderbælte.

© Landesamt für kultur und denkmalpflege mecklenburg-vorpommern & r. johnson