Mikroskopiske madrester kan med en nyudviklet teknik bruges til at datere ældgamle lerkrukker med forbløffende nøjagtighed.
Det viser en ny rapport fra Bristols universitet, hvor den banebrydende metode er udviklet.
“At kunne datere arkæologiske lerkrukker direkte er en af arkæologiens “hellige graler”, forklarer professor Richard Evershed, der har ledet projektet, i en pressemeddelelse.
Svært at datere forhistorisk lertøj
Lerpotter (som oftest knuste) er blandt de genstande, som arkæologer finder flest af under udgravninger.
Fra oldgræsk og romersk tid og frem er det muligt ud fra stilen at datere krukkerne. Men forhistoriske potter fra fx stenalderen, hvor lertøjet er langt mindre
distinkt, har været meget sværere at datere – i hvert fald indtil nu.
Den nye dateringsmetode udnytter, at mikroskopiske mængder af fedt fra fx kød eller mælk, som er blevet tilberedt i krukkerne, stadig gemmer sig i lerets porer.
Ekstremt nøjagtige dateringer
Ifølge forskerholdet er det lykkedes at isolere de enkelte fedtsyrer og vha. de nyeste analyseteknikker finde ud af, om de er rene nok til at blive kulstof-14-dateret.
For at sikre metodens nøjagtighed undersøgte forskerne alderen på forhistoriske lerkrukker, der allerede var blevet dateret.
I samtlige tilfælde lykkedes det at datere krukkerne ligeså effektivt, som hvis de havde kulstof14-dateret en knogle.
Ifølge rapporten er metoden ekstremt nøjagtig – i nogle tilfælde med en usikkerhed inden for blot en menneskealder.
Afprøvet på berømte London-skår
Forskerne gik derefter i gang med at undersøge brudstykkerne af 24 stenalder-krukker, som blev fundet under udgravninger i London for nogle år siden. Krukkerne er blandt de vigtigste og ældste nogensinde fundet i Englands hovedstad.
I lertøjets porer lykkedes det forskerne at finde og isolere årtusinder gammelt mælkefedt, som de kulstof14-daterede. Analysen viste, at krukkerne stammer fra ca. 3600 f.Kr. - med en usikkerhed på kun 138 år.