Selvom Borgerkrigen rasede i USA, var det ikke en krigsforbryder, som flere hundrede tilskuere stimlede sammen for at se blive hængt i New York den 21. februar 1862.
Op til galgen gik i stedet en slavehandler så skrupelløs, at præsident Lincoln – som dengang ansås for blødsødent at benåde kriminelle – blankt havde afvist at omstøde dødsdommen.
"Enhver mand, der for simpel berigelse og drevet udelukkende af griskhed kan få sig selv til at frarøve Afrika hendes børn og sælge dem til uendelig trældom, vil jeg aldrig benåde", affejede Abraham Lincoln anmodningen om at redde kaptajn Nathaniel Gordon fra galgen.
I stedet blev sømanden fra Maine som den eneste amerikaner i historien henrettet for at have købt, smuglet og solgt slaver på tværs af Atlanterhavet.
Gordon stjæler et skib og smugler slaver
Nathaniel Gordon startede sin kriminelle karriere i 1852. Han blev hyret til at sejle den to-mastede brig Carmago fra San Francisco til New York, men undervejs besluttede den klejne, mørkhårede kaptajn i stedet at beholde skibet selv.
Som nyslået pirat satte han kurs mod Mozambique. Her købte han omkring 500 afrikanere – mange af dem kvinder og børn – og sejlede dem til Brasilien. Her var mere end fem millioner afrikanere endt som slaver mellem 1500- og 1800-tallet.
I 1852 sejlede Camargo ind i bugten ved Angra dos Reis, omkring 160 km vest for Rio de Janeiro.
I sit kølvand havde Nathaniel Gordon både den britiske og den brasilianske flåde, for de to lande havde få år forinden forbudt menneskehandel.
Gordon indså, at han ikke kunne slippe ud af bugten igen. Efter at have solgt sin last, satte han derfor ild til sit skib, inden han angiveligt sænkede det for at ødelægge beviset på sine forbrydelser.
På grund af dårlig sigtbarhed og et mudderlag på fire meter er forskerne endnu ikke sikre på, om vraget af et træskib rent faktisk er briggen Carmago.
Blandt de lokale beboere ved bugten, hvoraf mange er efterkommere af afrikanske slaver, lyder overleveringen, at slavehandleren måtte flygte ud af Brasilien forklædt i dametøj. Næsten et årti senere blev han pågrebet med sit nye skib ved Congo-flodens udmunding med næsten 900 slaver i lasten.
Arkæologer har måske fundet Carmago
En anden lokal myte i Angra dos Reis handler om “Båden”.
Enkelte steder i bugten har fiskerne efter sigende mere held med deres fangst end normalt – og siden Carmagos forlis for 170 år siden har en teori lydt, at fiskene flokkes præcis dér, hvor slaveskibet gik ned.
Ved hjælp af sonar har et hold af dykkere og arkæologer fra flere universiteter, museer og kulturarvsorganisationer i Brasilien nu snævret feltet ind til tre steder, hvor der rent faktisk ligger skibsvrag.
Særligt ét af dem stemmer overens med de oplysninger om Carmago, som er tilgængelige fra værftet, hvor briggen i sin tid blev bygget, fortæller Yuri Sanada. Han leder leder undersøgelsen og er dykker, filmskaber og grundlægger af ngo'en AfrOrigens, der arbejder med at kortlægge de afrikanske slavers vej til til Brasilien.
"Udover placeringen ser et af de tre vrag ud til at passe med Carmagos form og længde på omkring 32 m", forklarer han til HISTORIE. "Og så er det af træ. Der er ikke andre historier om skibe af træ, der er forlist her."
Men endnu tør han ikke garantere, at skibet rent faktisk er Nathaniel Gordons slaveskib.
Skibet er nemlig dækket af fire meter mudder og ligger et sted i bugten med meget dårlig sigtbarhed.
Forskernes formodning kan derfor først endeligt afprøves til efteråret, når de kan vende tilbage og rense dele af vraget.